Serviceloven
2010

234-10

J.nr.: 3500733-09

Resume

Et vægmonteret hæve/sænke puslebord i nærheden af rindende vand fandtes efter en konkret vurdering ikke at være en nødvendig boligindretning. Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at pågældende ikke havde en funktionsnedsættelse, som gjorde det...

Lovgrundlag

  • Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 1096 af 21. september 2010 - § 116, stk. 1

Sagsfremstilling

A Kommune traf den 11. september 2009 afgørelse om afslag på opsætning af et højderegulerbart væghængt puslebord som boligindretning da dette ikke fandtes nødvendigt. Familien havde et højderegulerbart puslebord som de havde fået bevilget af deres tidligere bopælskommune og i forbindelse med køb af nyt hus søgte familien og opsætning af puslebordet som en boligindretning.

Det Sociale Nævn ændrede ved afgørelse af 3. december 2010 kommunens afgørelse og bevilgede opsætning af puslebordet som en boligindretning. Nævnet lagde vægt på, at bleskift mest hensigtsmæssigt og hygiejnisk finder sted med umiddelbar adgang til rindende vand frem for brug af vand i vaskefad. Nævnet fandt endvidere, at der i et tilfælde som det konkrete, hvor der fandtes et egnet rum for placering af et puslebord skal foretages en boligindretning i form af opsætning af puslebordet frem for, at henvise til skift og vask i sengen, hvilket overvejende har karakter af en nødløsning.

A Kommune har klaget over nævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen er det anført, at opsætning af puslebordet ikke gør boligen bedre egnet som opholdssted og at bleskift og personlig pleje kan finde sted i sengen. Kommunen vurdere, at det vil have betydelige økonomiske konsekvenser hvis kommunen skal etablere pusleborde i tilknytning til rindende vand i alle de situationer hvor der foregår skift og pleje i sengen, eksempelvis på alle plejehjem.

Nævnet har i remonstrationen anført at der er tale om en konkret og individuel afgørelse hvor det drejer sig om et 9 årigt barn med ophold i eget hjem og som plejes og assisteres af sine forældre.

Afgørelse

Afgørelse i sag om boligindretning efter servicelovens § 116 Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i NN1 og NN2’s sag om hvorvidt opsætning af et hæve/sænkepuslebord i umiddelbar nærhed af rindende vand er en nødvendig boligindretning. Resultatet er • Der kan ikke bevilges boligindretning i form af opsætning af hæve / sænkepuslebord med tilslutning til rindende vand Vi ændrer således afgørelsen fra Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen V. Vores afgørelse medfører ikke, at NN1 og NN2 skal tilbagebetale den allerede udførte opsætning af puslebordet.

Nøgleord

Hæve/sænke puslebordNødvendig behandlingBoligindretning