47-09

Ankestyrelsen fandt, at der ikke var ret til overgangsbeløb til efterladtes børn. Ankestyrelsen lagde vægt på, at der ikke var særlig lovhjemmel til at udbetale overgangsbeløb til efterladte mindreårige børn. Der havde desuden ikke været en særlig økonomisk afhængighed mellem barnet over 18 år og afdøde, herunder afhængighedsforhold i form af fælles bopæl, der kunne begrunde, sådanne særlige omstændigheder, at et overgangsbeløb skulle udbetales til det efterladte barn over 18 år eller de efterladte mindreårige børn. Begrebet overgangsbeløb blev indført i arbejdsskadeforsikringsloven af 1. april 1978 og afløste ulykkesforsikringslovens bestemmelser om begravelseshjælp. Det var hensigten, at overgangsbeløbet skulle dække de forskellige udgifter som dødsfaldet medførte, herunder omkostninger ved begravelsen. I forbindelse med et dødsfald kunne der kun udbetales overgangsbeløb en gang. Overgangsbeløbet udbetaltes som udgangspunkt til den efterladte ægtefælle eller registrerede partner eller til en efterladt samlever, hvis samlivet havde bestået i mindst 2 år på tidspunktet for dødsfaldets indtræden. Hvis afdøde ikke efterlod sig ægtefælle, registreret partner eller samlever, der var berettigede til overgangsbeløb, kunne der under særlige omstændigheder udbetales et overgangsbeløb til en anden efterladt person. De særlige omstændigheder, der kunne berettige til udbetaling af overgangsbeløb i disse tilfælde kunne være, at der mellem afdøde og den efterladte bestod et gensidigt økonomisk afhængighedsforhold. Som udgangspunkt ville statuering af en sådan økonomisk afhængighed kræve, at afdøde havde fælles bopæl med den efterladte. Der skulle være tale om en investering i en fælles bopæl eller en anden form for bidrag til husholdningen. At en efterladt havde afholdt begravelsesudgifterne var ikke tilstrækkeligt til, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at der kunne udbetales overgangsbeløb. Ankestyrelsen lagde vægt på, at barnet over 18 år ifølge oplysningerne fra cpr-registret ikke havde fælles bopæl med sikrede, og at de mindreårige børn ifølge sagens oplysninger på skift boede hos henholdsvis moderen og sikrede. Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på det grundlæggende princip i socialretten om, at børn ikke havde forsørgelsespligt over for deres forældre. Der havde således ikke været et gensidigt økonomisk afhængighedsforhold mellem hverken det myndige barn eller de mindreårige børn og sikrede. Ankestyrelsen kom således til samme resultat som Arbejdsskadestyrelsen.