Arbejdsskadeloven, Forvaltningloven
2012

145-12

J.nr.: 1205569-12

Resume

Arbejdsskadestyrelsen skal begrunde overfor arbejdsgiver, hvorfor en anmeldt ulykke eller erhvervssygdom er anerkendt eller ikke anerkendt som arbejdsskade. Pligten til at begrunde følger af, at arbejdsgiver har klageret, og derfor har en partslignen...

Lovgrundlag

  • Lov om arbejdsskadesikring - lovbekendtgørelse nr. 848 af 7. september 2009 - § 5
  • Forvaltningsloven - lovbekendtgørelse nr. 1365 af 7. december 2007 - § 22 og § 24

Afgørelse

Ankestyrelsen har afgjort en sag om jeres ansatte NN, hvor Arbejdsskadestyrelsen har truffet afgørelse om at anerkende en belastningsreaktion som en erhvervssygdom. Vi har besluttet, at behandle sagen principielt til belysning af, hvilke krav der gælder til begrundelse for de afgørelser, arbejdsgiveren modtager i forbindelse med, at Arbejdsskadestyrelsen anerkender en arbejdsskade. Resultat: Sygdommen kan anerkendes som en erhvervssygdom. Vi er således enige i Arbejdsskadestyrelsens afgørelse. Vi finder, at det er en væsentlig sagsbehandlingsfejl, at den orientering om afgørelsen i sagen, som Arbejdsskadestyrelsen har sendt til jer ikke indeholder en begrundelse. Vi finder imidlertid ikke, at fejlen skal få betydning for resultatet i sagen. Der var enighed på mødet.

Nøgleord

ArbejdsskadeBegrundelseArbejdsgiverAnerkendelse