Serviceloven
2014

52-14

2013-2142-29878

Resume

Personer med varigt nedsat funktionsevne har ret til støtte til køb af bil, hvis personen har et omfattende skånebehov og risiko for akut nedsættelse eller forværring af funktionsevnen, som medfører, at denne ikke hensigtsmæssigt kan anvende offentli...

Sagsfremstilling

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da A Kommune traf afgørelse i sagen

• A kommunes afgørelse af 13. marts 2013.

• Klagen til Ankestyrelsen af 14. marts 2013

• A Kommunes genvurdering

Det fremgår af sagen, at du lider af hæmofili A i svær grad og du har modtaget støtte til køb af bil siden 1978. Du har ansøgt om udskiftning af bil.

A Kommune traf afgørelse om, at dit funktionsniveau ikke er nedsat tilstrækkeligt til, at du kan få støtte til køb af bil.

A Kommune har begrundet afgørelsen med, at din gangfunktion normalt er pæn og dine led har pæn status, at du er i stand til at stige på tog og bus og at der ikke er tale om et særligt skånebehov.

Du har klaget over A Kommunes afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen er det anført, at blødninger opstår spontant, selv ved ganske små skub og slag, at du har haft invalidebil siden 1978, at sygdommen er kronisk, at leddene er pæne på grund af, at leddene er blevet skånet, at udgiften til bil hurtigt er tjent hjem, idet forebyggende bløderbehandling koster 2 mio. kr. årligt, at blødersygdom er en alvorlig tilstand og han være livstruende og blødninger skal behandles hurtigt.

A Kommune har ved genvurderingen bemærket, at der i klagen ikke er fremkommet nye oplysninger, der kan føre til en ændret afgørelse.

Sag nr. 2:

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i din sag om støtte til køb af bil og afgiftsfritagelse.

Resultatet er

• Du har ret til støtte til køb af bil

• Du har dermed også ret til afgiftsfritagelse

Det betyder, at A kommunes afgørelse af den 30. maj 2013 ikke gælder.

Vi skal bede A Kommune om nu at tage stilling til, hvilken bil der er den billigst egnede under hensyntagen til dit behov for bil.

A Kommune vil kontakte dig.

Der var enighed på mødet.

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da A Kommune traf afgørelse i sagen

• A Kommunes afgørelse af 30. maj 2013

• Klagen til Ankestyrelsen af 12. juni 2013

• A Kommunes genvurdering

Kommunen meddelte afslag med den begrundelse, at der er et nedsat funktionsniveau, men nedsættelsen skønnes ikke så væsentlig, at du kun kan færdes ved brug af egen bil. Der lægges vægt på, at gangfunktionen er varierende og at du ofte er i stand til at cykle. Der lægges også vægt på, at blødningstilfælde ikke altid påvirker gangfunktionen. Du er desuden i stand til at tage offentlig transport, når der ikke er blødninger i leddene. Kommunen oplyste, at der lægefagligt ikke er nogen hindring for, at medicinen kan opbevares på arbejdspladsen og det vil dermed være muligt, at behandle mindre blødninger på stedet. Kommunen henviste endelig til ændret praksis med principafgørelse 45-11.

I klagen fremfører du blandt andet, at afgørelsen er truffet på et forkert grundlag, og oplysninger er taget ud af en sammenhæng. Du er ikke i stand til at anvende cykel som transportmiddel, idet du er stoppet med forebyggende faktor medicin på grund af risiko for blodpropper. Du kan kun lejlighedsvist cykle og/eller anvende offentlig transport på grund af pludselige blødninger eller smerter. Du kan have det godt om morgenen men få timer senere kan du have det dårligt.

Du fremfører videre, at der ikke er taget stilling til konkrete lægelige oplysninger, idet udtalelsen fra kommunallægen alene baserer sig på informationer givet til kommunen af dig. Der er således ikke indhentet lægelige oplysninger til sagen.

Du oplyser, at du har blødersygdom i svær grad, er hjertepatient, er hørehæmmet, har mange ødelagte led og daglige store smerter, som der tages smertestillende medicin for. Du udtrættes af en arbejdsdag og henviser til at der skal tages hensyn til udtrætning og risiko for forværring i bilbekendtgørelsens § 5.

Du oplyser også, at for at kunne tage medicinen på arbejdspladsen skal du have adgang til et aflåst køleskab samt have stillet et lokale til rådighed. Der er åbne kontorlandskaber og ingen lukkede lokaler på arbejdspladsen. Medicinen skal indtages intravenøst. Du vil ikke være i stand til at tage bus hjem efter en blødning på grund af smerter.

Afgørelse

Sag nr. 1: Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i din sag om støtte til køb af bil. Resultatet er • Du har fortsat ret til støtte til køb af bil • Kommunen skal behandle sagen igen med hensyn til, om du har ret til særlig indretning i form af automatgear og fartpilot Vi ændrer således afgørelsen fra A Kommune. Vi hjemviser samtidig sagen til fornyet behandling og afgørelse i kommunen med hensyn til, om du af helbredsmæssige årsager er berettiget til automatgear og fartpilot. Vi skal herefter bede A Kommune om at tage stilling til, hvilken bil der er den billigst egnede set i forhold til dit behov. A Kommune vil kontakte dig. Der var enighed på mødet.

Nøgleord

SkånebehovTrivselsmæssigt grundlagFunktionsniveauErhvervsmæssigt grundlagBilstøtteKørselsbehov