39-11

J.nr.: 2100478-10

Resume

En kommune kan ikke yde hjælp, når en borger modtager en formue, som kan dække det økonomiske behov. Der er ikke lovregler, der fastlægger, hvor længe en person skal leve af en udbetalt formue. Det betyder, at kommunen kan fastlægge metoden for bereg...

Lovgrundlag

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 946 af 1. oktober 2009 - § 14

Sagsfremstilling

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da beskæftigelsesankenævnet traf afgørelse i sagen

• Beskæftigelsesankenævnets afgørelse af 1. september 2010

• Klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af 24. september 2010

• Beskæftigelsesankenævnets genvurdering

A Kommune træffer afgørelse af 26. marts 2010 om at kontanthjælpen til NN ophører på grund af. formue. Kommunen har fra SKAT fået oplyst, at NNs ægtefælle har fået 34.312 kr. tilbage i skat ved årsopgørelsen for 2009.

Når der ses bort fra et beløb på 20.000 kr. til ægtefæller, er formuen på 14.312 kr.

Kommunen mener, at formuen kan dække NNs økonomiske behov for en periode. Kommunen udtaler vejledende, hvordan perioden kan fastlægges. Når formuen er 14.312 kr., og NNs hidtidige hjælp er 8.898 kr. per dag efter skat, må formuen forventes at kunne dække 50 dage.

Det betyder, at NN er dækket ind økonomisk til den 19. maj 2010.

Nævnet ændrer kommunens afgørelse.

Nævnet finder, at NN ikke har ret til kontanthjælp i en periode efter 1. marts 2010 som følge af udbetaling af overskydende skat til sin ægtefælle.

Det er nævnets opfattelse, at kommunen ved beregningen af, hvor længe NN skal leve af formuen, skal tage udgangspunkt i bruttokontanthjælpen på 13.096 kr. og ikke nettokontanthjælpen på 8.898 kr. Om anvendelse af bruttobeløbet henviser nævnet til Ankestyrelsens Principafgørelse A-15-08.

Nævnet beder kommunen foretage en ny beregning af periodens længde og træffe en ny afgørelse med begrundelse og klagevejledning.

A Kommune klager.

Det oplyses, at kommunen giver en vejledende udtalelse om, hvor længe en formue må forventes at vare.

Kommunen tager udgangspunkt i formuen efter, at der er bortset fra det beløb, der fremgår af § 14, stk. 1, nr. 2. Formuen divideres herefter med ansøgers behov som vurderes at være, hvad der svarer til den løbende kontanthjælp.

Værdien af den løbende kontanthjælp anses for at være det beløb, som personen modtager i kontanthjælp efter, at der er trukket lovpligtig skat.

Kommunen henviser til, at der ikke i retsforskrifter fra centralt hold eller i klagesager er beskrevet støttepunkter til, hvordan den vejledende udtalelse om, hvor længe en formue må forventes at vare.

Kommunen er uenig i, at Principafgørelse A-15-08 kan anvendes her.

Nævnet fastholder sin afgørelse ved genvurdering af sagen.

Afgørelse

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i sagen om beregningsmetoden og –perioden for stop af kontanthjælp ved udbetaling af formue. Resultatet er • Kommunen havde ret til at anvende kontanthjælpens nettobeløb ved beregning af perioden for stop af kontanthjælp ved udbetaling af formue Det betyder, at beskæftigelsesankenævnet, ikke kunne bede kommunen om at lave en ny beregning af periodens længde. Vi ændrer således afgørelsen fra beskæftigelsesankenævnet. Der var enighed på mødet.

Nøgleord

Hjælp til forsørgelseFormueBeregningØkonomisk behovPeriodens længde

Relaterede afgørelser

82-17

Det er en betingelse for at få hjælp, at man har været ude for ændringer i sine forhold, og at ændringerne bevirker, at man ikke har mulighed for at skaffe det fornødne til sin forsørgelse. Der kan ikke ydes hjælp, hvis ansøgeren og ægtefællen har fo...

19-19

Det er en betingelse for at modtage kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse, at ansøger ikke har formue, som kan dække det økonomiske behov. Der ses dog bort fra beløb på op til 10.000 kr., for ægtefæller 20.000 kr. Derudover ses der i s...

18-13

Kommunen kan udbetale kontanthjælp med tilbagebetalingspligt til en borger, der ejer en andels- eller ejerbolig, som ikke er borgerens bopæl. Andels- eller ejerboligen må forventes at kunne belånes eller sælges, således at borgeren i løbet af kortere...

Original principafgørelse:

Ankestyrelsens principafgørelse 39-11 på retsinformation.dk →