53-12

NN, som lider af sclerose, havde søgt om hjemmehjælp 24 timer i døgnet, herunder til pasning af sit ca. 2 år gamle barn, bortset fra i tidsrummet, hvor barnet var i vuggestue. Barnets fader flyttede fra det fælles hjem efter ansøgningens modtagelse i kommunen.

Kommunen bevilgede hjælp efter servicelovens § 83 til praktiske opgaver i forbindelse med NNs egne behov samt behov for familien samlet set, herunder levering og tilberedning af mad, vask og rengøring mv. Derudover blev der bevilget hjælp til praktiske opgaver i forbindelse med barnet i form af bleskift 4 gange dagligt, af- og påklædning af barnet hver aften, hjælp til bespisning af barnet, generel hygiejne morgen og aften samt ledsagelse til- og fra vuggestue 2 gange dagligt.

Kommunen gav afslag på hjælp 24 timer i døgnet. Ifølge kommunen var der ikke et overvågningsbehov, og der var mulighed for at få installeret et nødkald samt mulighed for at kontakte hjemmeplejen døgnet rundt.

Kommunen angav i øvrigt som overordnet formål med hjælpen, at NN fik dækket sit behov for hjælp til personlig pleje til sig selv og sit barn, samt at hjemmet kunne blive renholdt.

I klagen over kommunens afgørelse var vedlagt en skriftlig udtalelse fra en cand.psyk. og specialist i neuropsykologi, som gennemgik NNs fysiske og kognitive funktionsnedsættelse, blandt andet på baggrund af en neuropsykologisk test. Af udtalelsen fremgår afslutningsvist følgende:

”På baggrund af det samlede symptombillede forekommer det helt uforsvarligt, at NN lades alene med sin 1 ¾-årig datter, idet NN hverken kan handle fysisk eller sikkert kognitivt. Et nødkald kan ikke løse dette problem. ”

En neurologisk overlæge, som havde behandlet borgeren i flere år, erklærede sig i et notat enig i psykologens vurdering. Lægen anførte følgende:

”Jeg er i øvrigt helt enig med neuropsykologen i at pt. ikke kan passe barnet selvstændigt eller alene og slet ikke hele natten. Kognitivt er hun ikke i stand til at overskue det, og slet ikke hvis der opstår en akut situation. ”

Det fremgår i øvrigt af sagens oplysninger, at der har været udarbejdet § 50 undersøgelser i relation til barnets situation. Det har hidtil været kommunens vurdering, at NN og faderen til barnet sammen kan varetage omsorgen for barnet.

Nævnet ændrede kommunens afgørelse, således at NN havde ret til hjælp 24 timer i døgnet fratrukket den tid, hvor barnet var i institution eller havde samvær med faderen. Nævnet lagde vægt på borgerens nedsatte funktionsevne samt på psykolog- og lægeudtalelserne i sagen.

A kommune klagede over nævnets afgørelse. Kommunen anførte blandt andet, at der i forbindelse med kommunens afgørelse var taget udgangspunkt i Principafgørelse C-17-01 og kommunen havde forstået rækkevidden af den afgørelse således, at der kan ydes hjælp efter servicelovens § 83 til praktiske opgaver i relation til pasning af et barn. Ifølge kommunen vil en udvidelse af virkefeltet for § 83 til at omfatte 24 timers hjælp i døgnet af et raskt barn have stor principiel betydning for kommunerne.

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen

• Nævnets afgørelse af 15. april 2011

• Klagen til Ankestyrelsen af 12. maj 2011

• Nævnet genvurdering

• Brev af 15. juni 2011 fra klager