136-12
Resume
En enhed i kommunen, der sørger for afklaring af arbejdsevne, straksaktivering og afklarende aktiveringsforløb er organisatorisk en del af jobcentret, hvis jobcenterchefen har instruktionsbeføjelsen over for enheden. Det har ikke betydning, at enhede...
Lovgrundlag
- Lov om sygedagpenge - lovbekendtgørelse nr. 653 af 26. juni 2012 - § 27
- Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats - lovbekendtgørelse nr. 731 af 15. juni 2010 - § 13, § 14 og § 15
Sagsfremstilling
Vi har afgjort sagen på grundlag af:
• De oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen
• Nævnets afgørelse af 14. april 2011
• Klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af 28. april 2011
• Nævnets genvurdering
A Byråds Økonomiudvalg godkendte den 26. marts 2008 etablering af en ressourceafklaringsenhed (Y) for sygedagpengemodtagere. Enheden blev etableret i tilknytning til det eksisterende kommunale tilbud X.
Ved brug af arbejdsevnemetoden og ressourceprofilen, skulle Y skabe et vurderingsgrundlag for sagsbehandlerne i jobcentret.
På mødet den 8. oktober 2009 besluttede A Byråds Beskæftigelsesudvalg at udvide og ændre opgaveporteføljen for Y til at omfatte varetagelse af opfølgningsforpligtelsen efter kap. 6 i sygedagpengeloven for særligt langvarige sygedagpengesager. Dette med henblik på en optimal kommunal ressourceudnyttelse.
A Kommune træffer afgørelse den 1. juni 2010 om ophør af sygedagpenge. Kommunen finder, at ingen af forlængelsesbetingelserne er opfyldt.
Beskæftigelsesankenævnet ophæver kommunens afgørelse. Nævnet finder, at kommunens afgørelse er truffet af en anden del af den kommunale forvaltning end jobcentret.
Nævnet begrunder afgørelsen med, at det følger af styringsbekendtgørelsens § 8, at jobcentret ikke lovligt kan delegere myndighedsudøvelse (afgørelseskompetence) til en anden del af den kommunale forvaltning, i dette tilfælde X/Y.
Nævnet finder, at det alene er sagsbehandlere placeret i jobcentret, som kan træffe afgørelse om den fortsatte ret til sygedagpenge.
Kommunen klager ved brev af 28. april 2011.
Kommunen anfører i klagen, at institutionen X/Y er en enhed i kommunen, som er organiseret under kommunens arbejdsmarkedschef, hvorunder jobcentret og ydelseskontoret tillige er placeret. Alle enheder indgår som dele af den samlede beskæftigelsesindsats i kommunen.
Kommunen mener som følge heraf, at institutionen X/Y ikke kan sidestilles med en anden aktør.
Nævnet fastholder afgørelsen ved genvurdering af sagen. Nævnet anfører, at nævnet alene har taget stilling til, hvorvidt institutionen X/Y er en enhed inden for jobcentret.
Nævnet oplyser, at nævnet ikke med afgørelsen har taget stilling til, om afgørelsen medfører, at X/Y er at betragte som anden aktør, der vil kunne byde ind på udbud fra Jobcenter A og udskilles fra kommunens samlede beskæftigelsesindsats.
Afgørelse
Nøgleord
Relaterede afgørelser
Original principafgørelse:
Ankestyrelsens principafgørelse 136-12 på retsinformation.dk →