239-11

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da Beskæftigelsesankenævnet traf afgørelse i sagen

• Beskæftigelsesankenævnets afgørelse af 5. februar 2010 og brev af 8. februar 2010

• Klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af 12. februar 2010

• Beskæftigelsesankenævnets genvurdering

Det fremgår af sagen, at barnet, der har været passet under sygdom, er en dreng på 3 år. Barnet brækkede den ene lårbensknogle, og blev indlagt på B Sygehus med begge ben i vejret, i stræk. Efter to dages indlæggelse blev barnet kørt til hjemmet, hvor han fortsat havde benene i stræk i 4 uger.

Det fremgår endvidere af sagen, at den behandlingsansvarlige læge har anført, at barnet ikke måtte belaste benet i yderligere 4 uger, og derfor ikke måtte komme i daginstitution. Barnet måtte i disse sidste 4 uger - ved ophold i hjemmet og under opsyn - kravle og så småt støtte på benet. Ved ophold udenfor hjemmet skulle barnet køres i kørestol.

Kommunen traf den 11. september 2009 afgørelse om afslag på ret til dagpenge ved pasning af alvorligt sygt barn.

Beskæftigelsesankenævnet ændrede kommunens afgørelse, hvorefter der var ret til dagpenge i 8 uger.

Beskæftigelsesankenævnet har begrundet afgørelsen med, at barnet har været hospitalsindlagt og efterfølgende fik behandling i hjemmet, der kan sidestilles med hospitalsbehandling.

A Kommune har klaget over Beskæftigelsesankenævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen er det anført, at kommunen ønsker belyst, hvornår der er tale om egentlig behandling i hjemmet, herunder ved restitueringsperioder efter sygdommen.