37-12
Officiel principafgørelse
En borger havde ikke ret til hjælp til forsørgelsen, fordi hun og ægtefællen havde indrettet sig på at leve af mandens pension. Borgeren og ægtefællen havde i flere år levet af ægtefællens pension, da hun ansøgte kommunen om hjælp til forsørgelsen. P...
Sagsoplysninger
Vi har afgjort sagen på grundlag af:
• De oplysninger, som forelå da Beskæftigelsesankenævnet traf afgørelse i sagen
• Beskæftigelsesankenævnets afgørelse af 10. februar 2011
• Klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af 8. marts 2011
• Beskæftigelsesankenævnets genvurdering
A Kommune traf den 3. december 2010 afgørelse om afslag på ansøgning om hjælp til forsørgelse.
Kommunen vurderede, at ansøger ikke havde været ude for ændringer i sine forhold, da hun ingen indtægt havde haft inden ansøgningen.
Ved sin afgørelse af 10. februar 2011 ændrede Beskæftigelsesankenævnet kommunens afgørelse.
Beskæftigelsesankenævnet vurderede, at ansøger havde været ude for ændringer i sine forhold, idet ægtefællen modtog førtidspension og derfor ikke kunne forsørge hende. Ansøger ansås derfor for at have været udsat for en afledt social begivenhed.
I klagen til Ankestyrelsen er det anført, at kommunen ikke er enig med nævnet i, at dét, at ægtefællen modtager mellemste førtidspension, gør, at ansøger har været udsat for en social begivenhed. Ægteskabet er indgået tre år efter tilkendelsen af førtidspension.
Nævnet har ved genvurderingen svaret, at en førtidspensionist vil selv fortsat være omfattet af den sociale begivenhed, og ansøger har en afledt ret fra ham
Lovhenvisninger
Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 946 af 1. oktober 2009 - § 11, stk. 2
Relaterede afgørelser
Har du spørgsmål?
Spørg Regelrytter AI chat for dybere forklaringer og kontekst om denne principafgørelse.