Serviceloven
•2017
73-17
2016-2141-19359
Resume
Kommunen yder støtte til boligindretning til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når indretningen er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for den pågældende. Boligindretning omfatter mur- og nagelfaste ...
Afgørelse
Sådan vurderer vi sagen
Ankestyrelsen vurderer, at de ansøgte støttegreb ikke er en boligindretning, der kan bevilliges efter servicelovens regler om hjælp til boligindretninger.
Vi vurderer også, at kommunen ikke kunne give dig afslag på din ansøgning med den begrundelse, at støttegrebene er forbrugsgoder.
Vi vurderer desuden, at sagen ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger til, at vi kan vurdere, om du har ret til bevilling af støttegreb efter reglerne om hjælpemidler.
Hvad er afgørende for at støttegrebene ikke er en boligindretning
Boligindretning vedrører mur- og nagelfaste genstande. Et støttegreb er mur- og nagelfast i relation til boligbegrebet, hvis det fastgøres på en særlig måde i mur, loft, væg eller gulv eller der ved nedtagning vil efterlades synlige og usædvanlige spor, der ikke er sammenlignelige med sædvanligvis forekommende reparationer.
Vi lægger vægt på, at der er tale om mindre støttegreb, der opsættes med skruer på sædvanlig vis, og som ikke vil efterlade andre og mere usædvanlige spor end eksempelvis en sæbeholder eller hylde til personlige plejeartikler eller et navneskilt ved hoveddøren. Vi vurderer, at udskiftning af få fliser eller en mindre spartling af udendørs murværk ved nedtagning ikke kan medføre, at der er tale om en boligindretning.
Hvad er afgørende for, at et støttegreb ikke kan anses for et forbrugsgode
Forbrugsgoder omfatter produkter, der er fremstillet og forhandles bredt med henblik på normalt forbrug hos befolkningen i almindelighed. Sådanne produkter er derfor ikke fremstillet specielt til at afhjælpe en nedsat funktionsevne, som det er tilfældet med hjælpemidler.
Vi lægger vægt på, at støttegreb, som du søger om, er produkter, der er fremstillet med henblik på at afhjælpe en nedsat funktionsevne og med en begrænset del af befolkningen som målgruppe. Om støttegrebet er det oplyst, at der er tale om et Mia greb, der er et rørgreb, som ved enderne buer svagt og afsluttes med en rund plade, hvorpå det monteres på væggen med enkelte skruer. Støttegrebene skal derfor ikke forveksles med andre greb som greb ved køkkenskuffer eller dørhåndtagsgreb, der har en helt anden funktion. Det kan ikke anses for almindeligt for den brede del af befolkningen at få opsat støttegreb ved hoveddøren eller på badeværelset. Det må anses at være en bestemt del af befolkningen; typisk ældre mennesker, der har behov for at få opsat sådanne støttegreb.
Hvad skal kommunen gøre i anledning af hjemvisningen
Vi er opmærksomme på, at kommunen vurderer, at væsentlighedskriteriet ikke er opfyldt. Vi bemærker hertil, at kommunen ikke har foretaget en nærmere og mere konkret vurdering heraf og behovet for opsætning af støttegreb.
Kommunen skal derfor indhente oplysninger om din funktionsnedsættelse, herunder særligt, om du har tendens til at falde. Kommunen skal endvidere indhente oplysninger om dit behov for støttegreb på badeværelset, hvor, hvornår og hvor ofte behovet opstår, ved bad, ved toiletbesøg osv.
Kommunen skal herefter konkret forholde sig til, om opsætning af støttegreb ved hoveddøren og i badeværelset vil være en væsentlig afhjælpning for dig.
Kommunen skal herefter træffe en ny afgørelse. Hvis kommunen ikke fuldt ud imødekommer din ansøgning, skal kommunen i afgørelsen angive de hovedhensyn og de faktiske oplysninger, der er indgået i kommunens vurdering.
Vi bemærker, at du kan klage over kommunens nye afgørelse efter de almindelige regler. Det betyder, at du kan klage til kommunen inden fire uger efter du har modtaget den nye afgørelse fra kommunen.
Om reglerne
Betingelserne for at få hjælp til indretning af bolig er, at personen har en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Indretningen skal også være nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for den pågældende.
Boligindretning vedrører mur- og nagelfaste genstande. Som boligindretning anses selve installationen og den genstand, som eksempelvis fastgøres på en særlig måde i mur, loft, væg eller gulv. Som boligindretning anses også ændringer eller fastgørelse af genstande i en bolig, som hvis de fjernes – eksempelvis i forbindelse med flytning – vil efterlade synlige og usædvanlige spor, der ikke er sammenlignelige med sædvanligvis forekommende reparationer i en bolig.
Mur- og nagelfaste genstande er f.eks. etablering af udendørs elstik, el-udtag i frostsikkerboks og et skylle/tørretoilet, hvorimod ophæng af lysarmaturer med enkelte skruer i loftet ikke anses for mur- og nagelfast, og dermed ikke en boligindretning i servicelovens forstand. Vi henviser til principafgørelserne C-4-07, C-14-03, 136-10 og 54-14.
Der kan ydes hjælp til køb af hjælpemidler og forbrugsgoder til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet eller forbrugsgodet i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne eller i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet.
Hjælpemidler er produkter, der er fremstillet specielt med henblik på at afhjælpe en nedsat funktionsevne.
Forbrugsgoder omfatter produkter, der er fremstillet og forhandles bredt med henblik på sædvanligt forbrug hos befolkningen i almindelighed. Produktet er således ikke fremstillet specielt til at afhjælpe en nedsat funktionsevne, som det er tilfældet med hjælpemidler, men kan i en række tilfælde udgøre den kompensation, som personer med nedsat funktionsevne har behov for.
Hjælp til anskaffelse af forbrugsgoder ydes med et beløb svarende til 50 procent af prisen på et almindeligt standardprodukt af den pågældende art.
Mødebehandling
Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.
Nøgleord
ForbrugsgodeHjælpemiddelBoligindretning mur- og nagelfastGelænderStøttegreb
Relaterede afgørelser
63-10
En kvinde med nedsat funktionsevne havde ikke ret til boligindretning i form af rampe til sin gårdhave, da boligindretningen ikke var nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for pågældende. Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på...
C-22-02
2 samboende ansøgere med muskelsvind fandtes, på baggrund af en konkret vurdering af deres forhold, berettiget til at få hjælp til dækning af udgifter til et hjælperværelse. Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen til grund, at ansøgerne havde ansøgt komm...
R-6-02
Ankestyrelsen fandt, at A kommune var forpligtet til at stille nødvendige hjælpemidler - herunder en plejeseng - til rådighed for ansøgeren også under dennes midlertidige ophold i sommerhus i B kommune, hvor ansøgeren modtog hjemmehjælp. Ankestyrelse...
Original principafgørelse:
Ankestyrelsens principafgørelse 73-17 på retsinformation.dk →