40-10

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå, da Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen YY traf afgørelse i sagen

• Det Sociale Nævns afgørelse af 27. april 2009

• Klagen til Ankestyrelsen af 1. maj 2009

• Det Sociale Nævns genvurdering den 8. juli 2009

Det fremgår af oplysningerne i sagen, at du og din fraskilte mand havde fælles forældremyndighed over jeres 2 børn. Det fremgår endvidere, at din fraskilte mand efter jeres skilsmisse i december 2006 flyttede til udlandet. Forinden havde I indgået en skriftlig aftale om samvær. I forbindelse med din fraskilte mands første samvær med børnene i udlandet i januar 2007, anlagde han sag ved domstolene i udlandet med påstand om overførsel af forældremyndigheden til ham og nægtede at udlevere børnene.

Det fremgår endvidere, at du den 20. april 2007 rejste til udlandet. Pengene til rejsen havde du forinden lånt af din moder. Der er den 1. maj 2007 fra flyselskabet trukket et beløb på dit dankort på 24.596 kr. De samlede rejseudgifter er i alt anført til 42.000 kr.

Den 18. september 2007 søgte du kommunen om at få dækket rejseudgifterne.

Kommunen gav afslag på din ansøgning ud fra aktivlovens § 81. Kommunen fandt ud fra en økonomisk vurdering, at der ikke havde været tale om en rimelig begrundet enkeltudgift. Kommunen lagde til grund, at du havde et månedligt rådighedsbeløb på 5.344 kr.

Det sociale nævn, Statsforvaltningen YY tiltrådte kommunens afgørelse, men med en anden begrundelse end kommunen.

Nævnet traf afgørelse efter såvel aktivlovens § 83, stk. 2, som efter aktivlovens § 81.

Nævnet begrundede afslaget efter aktivlovens § 83 med, at der ikke var mulighed for at yde hjælp, idet politianmeldelse var en ufravigelig betingelse for at yde hjælp efter denne bestemmelse.

Nævnet fandt, at det var uden betydning, om du havde forældremyndigheden alene, eller om du havde delt forældremyndighed med faderen.

Vedrørende afslaget efter aktivlovens § 81 lagde nævnet vægt på, at der ikke var mulighed for at bevilge hjælp efter aktivlovens § 81, når betingelserne for hjælp efter aktivlovens § 83 ikke var opfyldt.

Din advokat har den 1. december 2009 på dine vegne klaget over nævnets afgørelse til Ankestyrelsen.

I klagen er det anført, at der i situationer, hvor forældrene har fælles forældremyndighed, og den ene ulovligt beholder barnet i udlandet i forbindelse med ferie, samvær eller i øvrigt, kan der ikke straffes efter straffelovens § 215.

Advokaten har videre anført, at efter hans opfattelse er det ved udarbejdelsen af aktivlovens § 83, stk. 2, en decideret misforståelse, at der skal ske anmeldelse til dansk politi, idet dette ikke må ske, når der er tale om en ulovlig tilbageholdelse af et barn, hvor begge forældre har del i forældremyndigheden.

Set i lyset af de lovændringer, der har været omkring spørgsmålet om forældremyndighed de senere år, hvor udgangspunktet nu er, at der skal være fælles forældremyndighed, medmindre særlige forhold taler herimod, finder din advokat, at det også må siges at være af principiel betydning, at aktivlovens § 83, stk. 2, ud fra hans opfattelse opererer ud fra en misforståelse af straffelovens regler omkring børnebortførelser.

Det er anført, at det der af det sociale nævn omtales som en absolut forudsætning i aktivlovens § 83, stk. 2, alene må betragtes som en formforskrift, der skal sikre, at der ikke ydes hjælp i sager, hvor der ikke er tale om en egentlig børnebortførelse.

Der er i klagen også henvist til punkt 413 i Socialministeriets vejledning om lov om aktiv socialpolitik vedrørende § 83, stk. 2, hvor det er anført, at baggrunden for, at der skal være sket politianmeldelse er, at Udenrigsministeriet fra tid til anden har fået forelagt sager, hvor der ikke er sket politianmeldelse, og hvor sagens retlige og faktiske omstændigheder derfor ikke er tilstrækkeligt belyst, herunder hvad der er gjort eller gøres for at bringe bortførelsen til ophør. Det vil derfor lette og fremme sagsekspeditionen, hvis kommunen sender politirapporten, anklageskrift eller lignende sammen med sagen, når den forelægges for Udenrigsministeriet.

I forhold til, om der er tale om en børnebortførelse, har din advokat henvist til, at Det Danske Justitsministerium har betragtet sagen som børnebortførelse, og at både domstolen i udlandet, der behandler hjemgivelsessagen, men også retten i A og siden landsretten, der har behandlet en forældremyndighedssag her i landet, alle har lagt til grund, at der var tale om en ulovlig børnebortførelse.

Advokaten klager yderligere over, at kommunen på intet tidspunkt har forelagt denne sag for Udenrigsministeriet, og at advokaten finder, at dette er en decideret sagsbehandlingsfejl.

I forhold til afgørelsen om afslag efter aktivlovens § 81 anfører advokaten, at det ikke har direkte støtte i lovteksten, at der ikke er mulighed for at bevilge hjælp efter § 81, når betingelserne for hjælp efter aktivlovens § 83 ikke er opfyldt.

Nævnet har ved genvurderingen den 8. juli 2009 fastholdt sin tidligere afgørelse.

I forhold til afgørelsen efter aktivlovens § 81, har nævnet henvist til, at hjælp efter aktivlovens § 81 er subsidiær.

Formålet med behandlingen af sagen i Ankestyrelsen

Vi har behandlet sageni principielt møde til belysning af, om det er en ufravigelig betingelse for, at der kan ydes hjælp efter aktivlovens § 83, stk. 2, til rejseudgifter med henblik på kontakt til børn, der er ført til udlandet uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver, at der er sket anmeldelse til dansk politi, når der er tale om en situation, hvor der er fælles forældremyndighed.