32-11

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da Beskæftigelsesankenævnet traf afgørelse i sagen

• Beskæftigelsesankenævnet afgørelse af 24. august 2009

• Klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af 24. august 2009

• Beskæftigelsesankenævnet genvurdering

A Kommune meddelte afslag til faderens arbejdsgiver på refusion for perioden 6. oktober til 14. november 2008, hvor faderen havde afholdt barsel.

Kommunen meddelte, at den ikke kunne udbetale refusion, idet barselsorloven var opbrugt.

Arbejdsgiveren ankede denne afgørelse.

Den 24. august 2009 traf Beskæftigelsesankenævnet afgørelse om, at arbejdsgiveren havde ret til refusion af barselsdagpenge i perioden 6. oktober til 14. november 2008, da lønmodtageren havde ret til at holde forældreorlov i denne periode.

Begrundelsen var endvidere, at arbejdsgiveren, der udbetalte løn under fravær fra arbejdet, var berettiget til at få udbetalt de barselsdagpenge, som lønmodtageren ellers ville have ret til fra kommunen vedrørende samme arbejdsforhold.

Endelig fandt nævnet, at arbejdsgiveren rettidigt havde anmeldt refusionskravet til sin opholdskommune inden for 8 uger efter orlovsperioden udløb.

A Kommune har den 15. september 2009 klaget over nævnets afgørelse. Kommunen anfører, at faderen og moderen var samboende før, under og efter fødslen og flyttede mod slutningen af de 52 ugers barselsorlovsperiode til A Kommune den 17. oktober 2008. Moderen havde uafbrudt barselsorlov fra før fødslen til den 25. december 2008, og fik udbetalt barselsdagpenge løbende først fra B Kommune til den 23. oktober 2008 og A Kommune udbetaler derefter den 27. november, 23. december og 30. december 2008. Faderen holdt 4 uger straks efter fødslen, således havde de tilsammen holdt 52 uger.

Først den 2. januar 2009 modtog kommunen dp 401 med oplysning om, at faderen havde afholdt yderligere 6 ugers orlov med løn fra sin arbejdsgiver, som ønskede refusion. Dp 401 er rettidigt afleveret, men arbejdsgiveren kan ikke vinde større ret end faderen har, hvorfor kommunen gav afslag. I samme periode holdt moderen fortsat barselsorlov uden at afkorte denne endsige meddele kommunen om ændringen.

Endvidere anførte kommunen, at forældrene ved enighed i princippet selv kan bestemme, hvordan retten til forældreorlov med barselsdagpenge skal fordeles, og kommunen skal normalt blot kontrollere, at den samlede udbetaling ikke overstiger barselsdagpenge for 32 uger. En forælder kan ikke opnå ret til barselsdagpenge under forældreorlov for barselsdagpenge, der allerede er udbetalt til en anden forælder, ligesom der ved uenighed parterne imellem skriftlig skal gives kommunen meddelelse herom, inden der er udbetalt barselsdagpenge til den anden forælder for den periode, som forholdet omfatter, hvilket ikke er sket her.

Yderligere anfører kommunen, at kommunen først fik kendskab til barnet og faderen den 7. januar 2009, hvilket er efter den 30. december 2008, hvor sidste udbetaling skete.

Kommunen finder, at forældrene bør have pligt til at informere kommunen på forhånd. Dette mangler der oplysning om i vejledningen til borgeren, men giver i dette her tilfælde en urimelig og uforudsat ekstra arbejdsbyrde for kommunen. En arbejdsbyrde, som forvaltningen slet ikke er bemandet til at udføre.

Nævnet fandt, at der ikke var kommet nye oplysninger, der gav grundlag for at ændre afgørelsen.