D-2-02
Resume
Ankestyrelsen har behandlet en sag med henblik på nærmere belysning af hvilke forhold, der skal tages i betragtning ved vurderingen af spørgsmålet om uarbejdsdygtighed i dagpengelovens forstand. Ankestyrelsen fandt, at det var en væsentlig mangel ved...
Lovgrundlag
- Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - lovbekendtgørelse nr. 147 af 2. marts 2001 - § 5, stk. 1, § 22, stk. 1, nr. 2 og § 24
- Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - lovbekendtgørelse nr. 267 af 12. april 2000 - § 5 og § 6
- Lov om sygedagpenge - lov nr. 563 af 9. juni 2006 - § 7, § 8, § 9, § 10, § 24, stk. 1 og § 27, stk. 1, nr. 2
Sagsfremstilling
En 54-årig mand der i 20 år havde været arbejdsleder på en fabrik, blev den 1. februar 1999 afskediget på grund af nedskæringer. I marts 2000 sygemeldte han sig til A-kassen på grund af skuldersmerter mv.
Egen læge oplyste i en erklæring af 4. marts 2001 bl.a. at den sygemeldte havde kroniske rygsmerter, slidgigt i højre skulder og venstre knæ samt i begge håndled og ankler. Han fik smerter i ryggen ved selv lette belastninger og løft. Han havde også forhøjet blodtryk.
Kommunen forlængede den 9. april 2001 dagpengeudbetalingen i henhold til bestemmelsen i dagpengelovens § 22, st. 1, nr. 3, med den begrundelse, at behandlingsmulighederne ikke ansås for udtømte.
På det tidspunkt ventede den sygemeldte på at blive opereret for grå stær og han afventede også en hjerteundersøgelse.
Efter operationerne for grå stær havde han normalt syn med brillekorrektion. Hjerteundersøgelsen viste, at hans hjerte havde normal pumpefunktion og at der ikke var tegn på en iskæmisk hjertelidelse.
Kommunen besluttede den 29. maj 2001 at standse sygedagpengene. Afgørelsen begrundedes med, at den sygemeldtes tilstand var stationær, og at han ikke var uarbejdsdygtig i ethvert erhverv. Kommunen fandt derfor ikke, at der var grundlag for at iværksætte revalidering.
Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse med den begrundelse, at den sygemeldte efter de helbredsmæssige oplysninger selv burde være i stand til at skaffe sig arbejde, som han fysisk magtede.
I klagen til Ankestyrelsen anførtes det, at kommunens og nævnets vægtlægning på de lægelige oplysninger var en mangelfuld belysning i forhold til den helhedsvurdering, der burde have foreligget i forbindelse med afgørelsen af, om den sygemeldte var revalideringsberettiget.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af hvilke forhold der skal tages i betragtning ved vurderingen af uarbejdsdygtighed i dagpengelovens forstand.
Afgørelse
Nøgleord
Relaterede afgørelser
Original principafgørelse:
Ankestyrelsens principafgørelse D-2-02 på retsinformation.dk →