Regelrytter›Principafgørelser›12-10

12-10

PrincipafgørelseAktivloven2010
Ankestyrelsen
Afgørelse fra Ankestyrelsen

Officiel principafgørelse

Se original

En dansk statsborger med bopæl i Sverige havde ikke ret til økonomisk hjælp til betaling af husleje i Sverige mens han var varetægtsfængslet i Danmark. Det var en forudsætning for at få hjælp til husleje under varetægtsfængsling i Danmark, at han hav...

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i din sag om hjælp til husleje i Sverige under varetægtsfængsling i Danmark Resultatet er: – Du har ikke ret til økonomisk hjælp til betaling af husleje for din bopæl i Sverige mens du var varetægtsfængslet i Danmark Vi er således kommet til samme resultat som Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen YY.

Sagsoplysninger

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

–

De oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen

–

Nævnets afgørelse af 12. juni 2009

–

Klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af 7. juli 2009

–

Nævnets genvurdering

–

Dit brev af 25. august 2009

Kommunen gav afslag på ansøgning om hjælp til husleje i forbindelse med at du var varetægtsfængslet. Begrundelsen for afslaget var, at ansøger havde fast ophold i Sverige. Formålet med § 5 i aktivloven var at opfylde behov her i landet.

Beskæftigelsesankenævnet var enigt i kommunens afgørelse. Du havde ikke ret til økonomisk hjælp til betaling af huslejeudgifter i Sverige under din varetægtsfængsling i Danmark.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at ansøgning om huslejehjælp vedrørte opfyldelse af behov i Sverige, og at formålet med aktivloven var at opfylde behov her i landet. Nævnet lagde vægt på, at du havde bopæl i Sverige. Ydelser, der ikke tog sigte på arbejdstagere, var ikke omfattet af EU forordningen 1408/71. Det havde ikke betydning for denne bedømmelse, om man var skattepligtig i Danmark.

Du har klaget over nævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen er det anført, at nævnets afgørelse går imod EU retten og at Danmark er forpligtiget af EU forordning 1408/71. Forordningen differentierer ikke sociale ydelser, men fastlægger, at enhver EU borger har ret til alle sociale ydelser i et og samme land. Du har endvidere anført, at Principafgørelse O-126-94 ikke kan anvendes i din situation.

Lovhenvisninger

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 946 af 1. oktober 2009 - § 3, stk. 1, § 5, stk. 1 og § 29

Rådets forordning nr. 1612/68/EØF af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet - artikel 7 -

Emneord
VaretægtsfængslingHuslejeØkonomisk hjælpBopæl