238-10

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå, da Beskæftigelsesankenævnet traf afgørelse i sagen

• Beskæftigelsesankenævnets afgørelse af 24. marts 2010

• Klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af 25. marts 2010 med supplerende bemærkninger af 6. maj 2010

• Beskæftigelsesankenævnets genvurdering

Det fremgår af sagens oplysninger, at du har en betydelig synsnedsættelse.

Det fremgår videre, at du har ansøgt kommunen om forlængelse af bevillingen af personlig assistance 20 timer månedligt for perioden 1. oktober 2009 til 30. september 2010 til transport med taxa.

Du har oplyst, at du har haft den nuværende personlige assistance fra 1. april 2003, hvor du blev ansat i daværende Amts undervisnings-og kulturforvaltning på normale vilkår i en halvtidsstilling som socialfaglig konsulent på synsområdet, og at arbejdsgiver dengang indgik en aftale med taxaselskab om kørsel på timebasis i forbindelse med arbejdskørsel. Stillingen blev efterfølgende overført til en region, og efterfølgende igen til kommunes drift. Fra 1. oktober 2008 ændredes timetallet til 20 timer månedlig, idet du gik på pension. Du er fortsat ansat på normale vilkår.

Du har videre oplyst, at arbejdet foregår fra din hjemadresse, men at du har behov for transport i forbindelse med mødevirksomhed og klientbesøg.

Kommunen gav den 9. oktober 2009 afslag på din ansøgning.

Kommunes afslag var begrundet med henvisning til § 7 i lovbekendtgørelse nr. 727 af 7. juli 2009 om kompensation til handicappede i erhverv og med henvisning til nyhedsbrev fra Specialfunktionen Job & Handicap september 2008 om, at chaufførbistand som personlig assistance ikke kan rekvireres via taxa.

Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen YY tiltrådte den 24. marts 2010 kommunens afgørelse om, at du havde ret til tilskud til personlig assistance til taxakørsel.

Nævnet vurderede, at der ikke er hjemmel i handicapkompensationsloven til at yde personlig assistance i form af chaufførhjælp fra et taxaselskab. Nævnet fandt, at taxakørsel ikke kan sidestilles med assistance rekvireret fra et vikarbureau. Nævnet fandt ikke, at der var tale om personlig assistance i lovgivningens forstand.

Nævnet hjemviste ved sin afgørelse dog sagen til undersøgelse af, om du var berettiget til tilskud til transport på anden vis.

Begrundelsen herfor var, at det skulle undersøges, om transporten var en udgift, som du som lønmodtager selv skulle afholde, eller en udgift, som arbejdsgiver normalt afholder.

Såfremt der var tale om en udgift, der henhører i personlig assistance regi, skulle det undersøges, om der eksempelvis kunne bevilges personlig assistent til chaufførbistand eller personlig assistent til at ledsage dig under transport med offentlige transportmidler.