3-10
Resume
Revalideringsydelsen kunne ikke bevares, når der i en længere periode ikke var iværksat virksomhedspraktik som forudsat i jobplanen. Det var i den forbindelse uden betydning, hvad årsagen var, til at jobplanen ikke blev fulgt. Revalideringsydelsen sk...
Lovgrundlag
- Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 946 af 1. oktober 2009 - § 51, § 53 og § 54
Sagsfremstilling
Vi har afgjort sagen på grundlag af:
–
De oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen
–
Nævnets afgørelse af 6. marts 2009
–
Klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af 5. april 2009
–
Nævnets genvurdering
Kommunen traf den 16. juni 2008 afgørelse om, at du ikke havde ret til revalideringsydelse efter den 30. juni 2008. Begrundelsen var, at der ikke længere forelå en realistisk jobplan, og at det ikke kunne anses for muligt at udarbejde en realistisk jobplan på dette tidspunkt.
Kommunen traf samtidig afgørelse om afslag på fleksjob. Begrundelsen var, at din arbejdsevne ikke var tilstrækkeligt belyst, og at en sådan belysning først syntes mulig, når der var sket en indsats i forhold til din personlige udvikling, hvilket kunne ske gennem tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Nævnet stadfæstede kommunens afgørelser.
Med hensyn til revalideringsydelse fandt nævnet, at der den 30. juni 2008 efter ophør af virksomhedspraktik i februar 2007 ikke længere var en aktuel jobplan at følge. Nævnet var enigt med kommunen i, at hvis der var forhold, som kunne have en negativ indflydelse på et ansættelsesforhold, skulle der arbejdes med at tilvejebringe de fornødne forudsætninger for, at en revalidering kunne føre til selvforsørgelse.
Nævnet udtalte alvorlig kritik af, at der ikke siden ophøret af virksomhedspraktikken i februar 2007 havde været konkrete tiltag, som kunne føre til et nyt revalideringsforsøg.
Med hensyn til fleksjob var nævnet enigt i, som sagen var oplyst, at en nødvendig afklaring af din berettigelse til fleksjob ville kunne støttes af et tilbud om personlig udvikling.
Du har klaget over nævnets afgørelse.
I klagen til Ankestyrelsen er det blandt andet anført, at kommunen uden reelt belæg for det, alene på baggrund af en udtalelse fra praktikstedet (XX) havde vurderet, at din personlige fremtoning ikke var god nok. Kommunen havde desuden ikke taget hensyn til, at du faktisk efter kritikken arbejdede med dit udseende (trimmede sit skæg og kasserede den røde skovmandsskjorte). Kommunen havde ikke fortalt dig, hvad du mere skulle gøre, og havde heller ikke gjort andet, i perioden fra ophøret af praktikken hos XX i februar 2007 til standsningen af revalideringsydelsen.
Afgørelse
Nøgleord
Relaterede afgørelser
Original principafgørelse:
Ankestyrelsens principafgørelse 3-10 på retsinformation.dk →