36-12
Resume
En gift kvinde havde ret til kontanthjælp, fordi hun ikke kunne forsørge sig selv, og da hendes ægtefælle ikke opfyldte sin forsørgelsespligt. Kvinden havde været ude for ændringer i sine forhold, da hendes samliv med ægtefællen var ophørt, og der va...
Lovgrundlag
- Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 946 af 1. oktober 2009 - § 1, § 2 og § 11, stk. 2
Sagsfremstilling
Vi har afgjort sagen på grundlag af:
• De oplysninger, som forelå da Beskæftigelsesankenævnet traf afgørelse i sagen
• Beskæftigelsesankenævnets afgørelse af 15. oktober 2009
• Klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af 12. november 2009
• Beskæftigelsesankenævnets genvurdering
Kommunen traf den 5. maj 2009 afgørelse om, at NN ikke var berettiget til kontanthjælp, da hun stadig var registreret som gift.
Beskæftigelsesankenævnet ændrede den 15. oktober 2009 kommunens afgørelse. Det betød, at NN havde ret til kontanthjælp.
Beskæftigelsesankenævnet begrundede afgørelsen med, at NN havde været ude for en social begivenhed, og at samlivet med hendes ægtefælle var ophørt, og at der var søgt om separation.
NN klagede over beskæftigelsesankenævnets afgørelse.
I klagen til Ankestyrelsen henviste kommunen til, at nævnets afgørelse var væsentligt forskellig fra Ankestyrelsens afgørelse A-16-08.
Ankestyrelsen fastslog i A-16-08, at den gensidige forsørgerpligt består indtil separation eller skilsmisse.
En ansøgning om kontanthjælp fra en gift person måtte således afgøres ud fra begge ægtefællers forhold, herunder rådighed og formue.
Ægtefællen opholdt sig utvivlsom i Danmark, men stillede sig ikke til rådighed som krævet i aktivlovens § 13.
Derfor var det kommunens opfattelse, at der ikke kunne ydes løbende kontanthjælp, når betingelsen om rådighed ikke var opfyldt. Kommunen fandt ikke, at der i lovgivningen var hjemmel til at tilsidesætte en af de centrale betingelser (rådighedspligten) for kontanthjælp.
Kommunen bemærkede afslutningsvis, at det i beskæftigelsesankenævnets afgørelse reelt fremgik, at kontanthjælpsansøgeren ikke søgte separation fra sin ægtefælle, idet det fremgik, at sagen var henlagt, fordi ægtefællen ikke havde villet underskrive separationsanmodningen.
Beskæftigelsesankenævnet bemærkede ved genvurderingen, at nævnet var opmærksomt på principafgørelse A-16-08, men mente, at denne afgørelse ikke var relevant i nærværende sag, hvor det måtte anses for godtgjort, at ægtefællen ikke ville eller kunne opfylde sin forsørgelsespligt. Separationssagen havde tidligere været henlagt, men klager havde igen søgt om separation.
Afgørelse
Nøgleord
Relaterede afgørelser
Original principafgørelse:
Ankestyrelsens principafgørelse 36-12 på retsinformation.dk →