A-47-05

Ansøgeren var marokkansk statsborger, og var kommet til Danmark i 1985. Hun var gift og havde 5 børn, hvoraf de 2 var under 18 år og hjemmeboende.

Ægtefællen havde i 2002 valgt at gå på efterløn, da han efter det oplyste ikke længere fysisk kunne klare sit arbejde. Han overgik herefter til folkepension, da han blev 65 år.

Ansøgeren var uden uddannelse og havde ikke haft selvstændig indtægt. Hun havde ingen helbredsmæssige gener. Hun talte efter det oplyste kun lidt dansk.

Ansøgeren søgte om supplerende kontanthjælp i forbindelse med ægtefællens overgang fra efterløn til folkepension, som medførte en indtægtsnedgang fra 12.820 kr. brutto til 6.832 kr. brutto.

Kommunen gav afslag, idet den fandt, at ansøgeren ikke havde en selvstændig ret til kontanthjælp, idet hun ikke havde haft indtægt, men havde levet af den indtægt, ægtefællen havde haft.

Kommunen fandt desuden, at ansøgeren ikke havde været ude for en social begivenhed eller en afledt social begivenhed, idet ægtefællen selv havde søgt om folkepension og dermed selv havde valgt en nedgang i den indtægt familien havde til rådighed til fælles forsørgelse.

Det sociale nævn fandt, at ansøgeren ikke var berettiget til supplerende kontanthjælp til ægtefællens folkepension.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at ansøgeren ikke havde været ude for sådanne ændringer i sine forhold (en såkaldt social begivenhed), at hun var berettiget til udbetaling af kontanthjælp, jf. aktivlovens § 11, stk. 2, nr. 1.

Nævnet fandt således, at hverken hendes ægtefælles lave indtægt eller store udgifter i sig selv kunne give grundlag for at udbetale kontanthjælp.

Nævnet fandt heller ikke, at ansøgeren havde været udsat for en afledet social begivenhed i forbindelse med, at hendes ægtefælle overgik til folkepension.

Nævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren efter det oplyste i sagen gennem flere år havde valgt at indrette sig på kun at have ægtefællens indtægter til rådighed. Ansøgeren havde ikke selv haft tilknytning til arbejdsmarkedet.

Nævnet tilføjede, at det forhold, at den ene ægtefælle overgik til at modtage folkepension, normalt ikke kunne betragtes som en sådan ændring i forholdene, at der forelå en afledet social begivenhed for den anden ægtefælle. Baggrunden herfor var, at overgangen til folkepension sædvanligvis kunne forudses, således at der var mulighed for at tilrettelægge efter dette forhold.

I klagen til Ankestyrelsen var det anført, at ægtefællen havde valgte at gå på efterløn, da han var slidt ned efter 16 års hårdt fysisk arbejde.

Ansøgeren havde fået afslag på pension, da kommunen skønnede, at hun kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Hun tilmeldte sig danskundervisning i august 2004 for at få danskkundskaber nok til at kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Hun var blevet tilmeldt Arbejdsformidlingen, efter at hendes mand var overgået til folkepension. Det oplystes, at hun hverken havde lært at læse eller at skrive i Marokko.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om det var en afledet social begivenhed for en ansøger, at ægtefællen overgik til folkepension.