210-11
Resume
Pensionsstyrelsen havde kompetence til at træffe afgørelse om retten til opsat pension med tilbagevirkende kraft, da ansøger boede i udlandet på det tidspunkt, hvor han nåede folkepensionsalderen. Pensionsstyrelsen kunne ikke afvise at behandle sagen...
Lovgrundlag
- Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 1005 af 19. august 2010 - § 15a, § 57 og § 62
Sagsfremstilling
Vi har afgjort sagen på grundlag af:
• De oplysninger, som forelå da Pensionsstyrelsen traf afgørelse i sagen
• Pensionsstyrelsens afgørelse af 28. juni 2011
• Klagen til Ankestyrelsen af 14. juli 2011
• Pensionsstyrelsens genvurdering af 2. august 2011
Sagsfremstilling
Du var, da du nåede folkepensionsalderen, udstationeret for Udenrigsministeriet. Du havde formelt adresse i A kommune.
Du søgte pension, herunder opsat pension, da du kom tilbage til Danmark. Du boede ved hjemkomsten midlertidigt i B kommune, idet dit hus i A kommune var udlejet. Du søgte derfor om pension, herunder opsat pension, hos B kommune.
Såvel B kommune som A kommune har afvist at behandle din ansøgning om opsat pension. B kommune og A kommune finder begge, at kompetencen til at behandle din ansøgning om opsat pension er hos Pensionsstyrelsen.
Pensionsstyrelsen har truffet afgørelse om, at den ikke har kompetence til at behandle spørgsmålet om din pension. Pensionsstyrelsen har lagt vægt på, at den første gang modtog henvendelse i sagen 10 måneder efter, at du var flyttet til Danmark. Pensionsstyrelsen finder, at kompetencen til at træffe afgørelse i din sag på dette tidspunkt lå hos opholdskommunen.
Afgørelse
Nøgleord
Relaterede afgørelser
Original principafgørelse:
Ankestyrelsens principafgørelse 210-11 på retsinformation.dk →