225-11

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da Statsforvaltningen Y traf afgørelse i sagen

• Nævnets afgørelse af 21. december 2009

• Klagen til Ankestyrelsen af 20. januar 2010

• Nævnets genvurdering

Kommunen traf den 30. marts 2009 afgørelse om, at el-udgifter til hjælpemidler ikke kunne ydes som en merudgift efter § 100 da driftsudgifter til og reparationer af hjælpemidler ikke kunne dækkes efter § 100 da disse er reguleret i bekendtgørelse om hjælpemidler hvoraf det fremgår, at der ikke ydes hjælp til brug af hjælpemidlet, f.eks. til drift, rengøring og vedligeholdelse af hjælpemidler.

Nævnet ændrede ved afgørelse af 21. december 2009 kommunens afgørelse med begrundelsen. At kommunen kunne yde tilskud til driftsudgifter til hjælpemidler, jævnfør vejledning om hjælpemidler m.v.

Kommunen klagede den 20. januar 2010 over nævnets afgørelse. Kommunen anførte i sin klage, at det var kommunens klare opfattelse, at udgifter til driftsomkostninger ved hjælpemidler ikke kunne dækkes efter servicelovens øvrige bestemmelser om støtte. Ligeledes måtte det gælde, at servicelovens § 100 ikke efter sit formål omfattede hjælp til egenbetaling efter andre bestemmelser i den sociale lovgivning.