22-09

En kvinde, der havde boet i Sverige i nogle år, søgte om fleksjob.

Kvinden var i oktober 2005 blevet sygemeldt fra et job i Danmark. Hun havde i 2007 været i arbejdsprøvning i Danmark. Hun modtog sygedagpenge indtil 15. november 2007 fra den kommune i Danmark, der også behandlede hendes sag om fleksjob.

Kommunen traf den 25. oktober 2007 afgørelse, og kommunen vurderede, at hun ikke ansås berettiget til fleksjob. Bl.a. fremgik det af begrundelsen, at hun burde kunne bestride ordinært arbejde, som ikke var fysisk belastende.

Beskæftigelsesankenævnet traf afgørelse om, at kvinden ikke havde ret til fleksjob. Begrundelsen var, at hun som bosiddende i Sverige ikke havde ret til etablering af fleksjob efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, heller ikke fleksjob i Danmark. Nævnet lagde til grund, at hun havde modtaget sygedagpenge fra kommunen, fordi hun havde arbejde i Danmark, da hun i oktober 2005 blev sygemeldt, samt at hun blev opsagt fra dette job pr. 31. maj 2006.

Nævnet lagde videre til grund, at kvinden siden marts 2007 havde været i arbejdsprøvning, og at hun i perioden maj-september 2007 havde været i praktik på en arbejdsplads i Danmark og i denne periode fortsat havde modtaget sygedagpenge fra kommunen.

Nævnet henviste til, at fleksjobtilskud ikke betragtedes som en social sikringsydelse, der var omfattet af EU/1408-forordningens materielle anvendelsesområde, jf. artikel 4.

Kvinden klagede over nævnets afgørelse. I klagen blev der henvist til Rådets forordning (EØF) nr. 1612/68 om arbejdskraftens frie bevægelighed artikel 7, stk. 2. Hun oplyste, at hun fortsat var ansat i et job i Danmark, men dog aktuelt sygemeldt.

Nævnet bemærkede i genvurderingen, at der ikke var kommet nye oplysninger og anbringende frem, der kunne give grundlag for at ændre afgørelsen. Nævnet lagde til grund, at kvinden, da kommunen traf sin afgørelse den 25. oktober 2007, ikke var i ansættelsesforhold i Danmark, og nævnet fandt, at hun, når hun ikke længere var berettiget til sygedagpenge/revalidering, overgik til bopælsstatens lovgivning.

Sagen blev behandlet i principielt møde til belysning af praksis, hvor en borger, der boede i et andet EU- eller EØS-land søgte om etablering af fleksjob i Danmark, herunder betydningen af Rådets Forordning (EØF) om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet artikel 7, stk. 2.