131-11
Resume
Kommunen havde vejledt tilstrækkeligt i forbindelse med indkaldelse til jobsamtale. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg lagde vægt på, at kommunen ikke haren generel pligt til at oversætte den vejledning om sanktioner, som kontanthjælpsmodtagere og m...
Lovgrundlag
- Lov om integration af udlændinge i Danmark - lovbekendtgørelse nr. 1062 af 20. august 2010 - § 29 og § 30a
Sagsfremstilling
Vi har afgjort sagen på grundlag af:
• De oplysninger, som forelå da Beskæftigelsesankenævnet traf afgørelse i sagen
• Beskæftigelsesankenævnets afgørelse af 24. februar 2011
• Klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af 1. marts 2011
• Beskæftigelsesankenævnets genvurdering
Kommunen traf afgørelse om, at foretage fradrag i NNs introduktionsydelse i perioden fra den 27. oktober 2010 til den 8. november 2010.
Beskæftigelsesankenævnet traf afgørelse om, at ophæve kommunens afgørelse, således at NN havde ret til introduktionsydelse i perioden fra den 27. oktober 2010 til den 8. november 2010.
Beskæftigelsesankenævnet har begrundet afgørelsen med, at kommunen ikke havde vejledt tilstrækkeligt om konsekvensen af udeblivelse fra jobsamtalen eller om, hvad NN skulle gøre for at blive berettiget til introduktionsydelse igen.
Nævnet lagde vægt på, at NN alene var vejledt på dansk, og at kommunen var opmærksom på hendes manglende danskkundskaber.
A Kommune har klaget over Beskæftigelsesankenævnets afgørelse.
I klagen til Ankestyrelsen er det anført, at NN fik indkaldebrevet på dansk, at hun desuden fik lovgrundlaget på dari, og at hun efter kommunens opfattelse havde tilstrækkelige danskkundskaber til at forstå brevet.
Beskæftigelsesankenævnet har fastholdt sin afgørelse med den givne begrundelse.
Afgørelse
Nøgleord
Relaterede afgørelser
Original principafgørelse:
Ankestyrelsens principafgørelse 131-11 på retsinformation.dk →