Arbejdsskadeloven
2010

124-10

J.nr.: 1218650-08

Resume

En anmeldelse af en arbejdsskade til en forsikringsmægler inden for fristen kan ikke anses for rettidig, da anmeldelse til en forsikringsmægler ikke kan sidestilles med anmeldelse til et forsikringsselskab. Det skyldes atforsikringsmægleren ikke vare...

Lovgrundlag

  • Lov om arbejdsskadesikring - lovbekendtgørelse nr. 848 af 7. september 2009 - § 31, stk. 1, § 33, stk. 1 og § 36, stk. 1

Sagsfremstilling

Det fremgår af sagens oplysninger, at du på skadestidspunktet var ansat som receptionist hos et advokatfirma.

Den 22. september 2006 deltog du i et firmaarrangement, hvor en af aktiviteterne var en forhindringsbane. Du skulle hoppe ned fra cirka to meters højde og lande på en sandbunke, men landede forkert på venstre fod og fik et brud på en knogle i foden.

Skaden blev anmeldt af din arbejdsgiver til Forsikringsmægler A ved e-mail af 21. september 2007, som bekræftede modtagelsen samme dag. Anmeldelsen blev efterfølgende modtaget hos Forsikringsselskab B den 25. oktober 2007 og i Arbejdsskadestyrelsen den 21. januar 2008.

Det fremgår af spørgeskema af 9. juli 2008 udfyldt af din arbejdsgiver, at du flere gange henvendte dig til din arbejdsgiver inden for et år efter arbejdsskaden og spurgte, om skaden var blevet anmeldt til forsikringsselskabet eller Arbejdsskadestyrelsen. Arbejdsgiver kan ikke nærmere oplyse tidspunkterne for dine henvendelser.

Din arbejdsgiver har ifølge din besvarelse af spørgeskema af 10. juli 2008 som svar på dine henvendelser sagt: ”Vi anmelder”.

Arbejdsskadestyrelsen har ved afgørelse af 18. august 2008 vurderet, at sagen var anmeldt for sent, og at der ikke kunne dispenseres fra overskridelse af anmeldelsesfristen.

Regler

Vi har truffet afgørelse efter lov om arbejdsskadesikring. Det er lov nr. 422 af 10. juni 2003, som senest er bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 154 af 7. marts 2006.

Vi henviser til

§ 31, stk. 1, om anmeldelse af arbejdsskader

§ 33, stk. 1, om anmeldelse af arbejdsskader til forsikringsselskab

§ 36, stk. 1, om dispensation fra overskridelse af anmeldelsesfristen

Principafgørelse U-4-06 om dispensation fra overskridelse af anmeldelsesfristen

Afgørelse

Ankestyrelsen har i principielt møde truffet afgørelse i din sag om ulykken den 22. september 2006, hvor du pådrog dig et brud i venstre fod Resultatet er – Sagen er anmeldt for sent, og vi kan ikke se bort fra overskridelse af anmeldelsesfristen Det betyder, at vi ikke kan anerkende hændelsen som en arbejdsskade, og du har derfor ikke ret til erstatning. Vi er således kommet til samme resultat som Arbejdsskadestyrelsen.

Nøgleord

ArbejdsskadeRimelig grundDispensationForsikringsmæglerAnmeldelsesfrist