RegelrytterPrincipafgørelserAnkestyrelsens principmeddelelse 19-23 om pasning af nærtstående - tilknytning til arbejdsmarkedet - tabt arbejdsfortjeneste

Ankestyrelsens principmeddelelse 19-23 om pasning af nærtstående - tilknytning til arbejdsmarkedet - tabt arbejdsfortjeneste

PrincipafgørelseLov om social service2023

Ankestyrelsen hjemviser afgørelse om ansættelse til pasning af nærtstående, fordi kommunen ikke dokumenterede tilknytning til arbejdsmarkedet ved fuldtidstabt arbejdsfortjeneste.

Ankestyrelsen
Afgørelse fra Ankestyrelsen

Officiel principafgørelse

Se original

Principmeddelelsen fastslår Perioder, hvor en person har modtaget hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til pasning af et barn under 18 år på fuld tid, anses ikke som tilknytning til arbejdsmarkedet, når det skal vurderes, om personen kan bevi...

Du har klaget over X Kommunes afgørelse om pasning af nærtstående. X Kommune afgjorde sagen den 16. november 2021. Ankestyrelsen har nu afgjort din sag. Resultatet er: Kommunen skal behandle din sag igen. Det betyder, at vi hjemviser sagen til ny behandling, og at kommunen skal afgøre sagen på ny. Du skal være opmærksom på, at en ny behandling godt kan føre til det samme resultat i din sag. Kommunen kontakter dig. Begrundelse for afgørelsen Sådan vurderer vi sagen Ankestyrelsen vurderer, at sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst til, at det kan afgøres, om betingelserne for pasningsorlov er opfyldt, herunder om du opfylder betingelsen om tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi vurderer, at kommunens faglige vurdering ikke i tilstrækkelig grad er underbygget af faktuelle oplysninger. Det er navnlig oplysninger om din tilknytning til arbejdsmarkedet i perioden frem til du blev bevilget hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste den 1. januar 2019, der mangler. De manglende oplysninger kan udgøre en væsentlig del af kommunens beslutningsgrundlag og skal derfor indgå i den faglige vurdering, som kommunen skal foretage, når den skal afgøre sagen. Oplysningerne vil derfor kunne have væsentlig betydning for afgørelsens resultat. Ankestyrelsen foretager en retlig prøvelse af kommunens afgørelse. Vi tager stilling til baggrunden for afgørelsen, herunder om sagen er tilstrækkeligt oplyst, og om de faktiske omstændigheder, afgørelsen er baseret på er korrekte og vægtet i overensstemmelse med lovgivningen og vores praksis. Hvad er afgørende for resultatet Kommunen har truffet afgørelse om, at du ikke er berettiget til pasning af nærtstående, da du ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet. Kommunen henviser til, at du har været bevilget hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste op til ansøgningstidspunktet for pasning af nærtstående. Du har ansøgt om pasning af din søn X i hjemmet, mens kommunen udarbejder VUM og overvejer, hvilke foranstaltninger der er behov for på sigt. Det fremgår af sagens oplysninger, at du i perioden fra 1. januar 2019 og frem til din søns 18 års fødselsdag den 3. oktober 2021 har været bevilget hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42. Du søgte om pasning af nærtstående den 28. oktober 2021 i forlængelse af, at kommunen under et møde den 27. oktober 2021 oplyste dig om muligheden for denne ordning. Du har oplyst, at du allerede under et netværksmøde i april 2021 spurgte kommunen om hvilke muligheder, der var for hjælp, når din søn fyldte 18 år den 3. oktober 2021, ligesom du i de efterfølgende måneder flere gange rykkede kommunen for vejledning vedrørende hvilke muligheder der var for hjælp. Kommunen er forpligtet til at behandle en ansøgning om hjælp og støtte i forhold til alle de muligheder, der findes efter den sociale lovgivning. Der ikke er desuden ikke noget formkrav til en ansøgning om en ordning om pasning af nærtstående. Vi finder derfor, at du har søgt om hjælp og støtte allerede i forbindelse med sin søns overgang til voksenbestemmelserne den 3. oktober 2021, uanset at du først specifikt søger om plejevederlag den 27. oktober 2021. Kommunen skal ved vurderingen af, om du opfylder betingelserne for pasning af nærtstående, derfor lægge forholdene ved din søns overgang til voksenbestemmelserne den 3. oktober 2021 til grund. Pasning af eget barn i hjemmet – med hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42 – er ikke et lønarbejde. De timer, som du har modtaget tabt arbejdsfortjeneste for, vil derfor ikke kunne anvendes til at opfylde betingelsen om tilknytning til arbejdsmarkedet. Du vil imidlertid muligvis kunne opfylde betingelsen om tilknytning til arbejdsmarkedet på baggrund af det lønarbejde, du har haft inden modtagelsen af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Du har oplyst, at du fra februar 2018 og frem til bevillingen af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste den 1. januar 2019, har været lønmodtager i din og din ægtefælles virksomhed, X.  Det fremgår ikke af sagens oplysninger, i hvilket omfang du havde lønarbejde i denne periode, herunder om du ud over arbejdet i X havde anden tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi kan derfor ikke afgøre, om oplysningerne om din eventuelle tilknytning til arbejdsmarkedet forud for bevillingen af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste kan føre til en anden vurdering af din sag. Vi er opmærksomme på, at du efter kommunens afgørelse af 16. november 2021 har påtaget dig konsulentopgaver svarende til 2-3 timers lønarbejde om ugen, og at du planlægger at øge timetallet i takt med, at din søn kan få dækket sit hjælpebehov på anden vis end ved pasning i hjemmet.  Det ændrer ikke ved resultatet, da det er Ankestyrelsens vurdering, at 2-3 timers lønarbejde om ugen ikke i sig selv er nok til at udgøre en tilstrækkelig tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi bemærker desuden, at du ved ændringer i dine forhold har mulighed for på ny at ansøge kommunen om hjælp. Hvad skal kommunen gøre Kommunen skal belyse, i hvilket omfang du havde tilknytning til arbejdsmarkedet i perioden, forud for du blev bevilget hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Kommunen skal på den baggrund foretage en faglig vurdering af, om din tilknytning til arbejdsmarkedet for ud modtagelsen af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste var tilstrækkelig til at opfylde betingelsen herom. Kommunen skal ved denne vurdering konkret forholde sig til dine forhold forud for bevillingen af tabt arbejdsfortjeneste, herunder i hvilket omfang du var i beskæftigelse. Hvis kommunen finder, at du opfylder betingelsen om tilknytning til arbejdsmarkedet, skal kommunen undersøge om de øvrige betingelser for pasning af nærtstående er opfyldt, herunder indhente oplysninger om din søn X behov for pasning. Kommunen skal herefter træffe en ny afgørelse. Hvis kommunen ikke fuldt ud imødekommer din ansøgning, skal kommunen i afgørelsen angive de hovedhensyn og de faktiske oplysninger, der er indgået i kommunens vurdering. Du kan klage over den nye afgørelse efter de almindelige regler. Det betyder, at du kan klage til kommunen inden fire uger efter, du har modtaget den nye afgørelse fra kommunen. Om reglerne En person med tilknytning til arbejdsmarkedet, der ønsker at passe en nærtstående med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig, herunder uhelbredelig lidelse i hjemmet (helbredsmæssige betingelser), skal ansættes af kommunen: når alternativet til pasning i hjemmet er døgnophold uden for hjemmet, eller plejebehovet svarer til fuldtidsarbejde, og der er enighed mellem parterne om etablering af pasningsforholdet, og kommunen vurderer, at der ikke er afgørende hensyn, der taler i mod, at det er den pågældende, der passer den nærtstående. Ved vurderingen af, om plejebehovet svarer til et fuldtidsarbejde, indgår en række forskelligartede opgaver. Vurderingen er altid konkret og individuel. Vi henviser til principmeddelelse 56-18. I vurderingen af plejebehovet bør indgå overvejelser om, der i forbindelse med handicappet eller sygdommen er særlige omstændigheder, der kan føre til, at den ansatte deltager ved kontrol, behandling eller indlæggelse fx på grund af den nærtståendes alder, svækkelse, udviklingshæmning mv. Kommunen bør samtidig overveje om den person, der skal varetage pasningen, har opgaver med kørsel til kontrol eller behandling af den nærtstående handicappede eller syge. Det bør også indgå i overvejelserne, om der er behov for at varetage pleje- og omsorgsopgaver, der er uforenelige med at passe et erhvervsarbejde. Kommunen har, som en del af helhedsvurderingen, pligt til at behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning. Det følger af retssikkerhedsloven. Det betyder også, at borgeren skal have tilbud om rådgivning og vejledning, hvis det er nødvendigt. Som udgangspunkt har kommunen kun pligt til at vejlede, hvis der er en anledning til det. Vi henviser til principmeddelelse 22-18.

Problemstilling

Kan perioder med fuldtidshjælp til tabt arbejdsfortjeneste tælle som tilknytning til arbejdsmarkedet?

Resultat

Sagen hjemvist til fornyet behandling. Perioder med fuldtidstabt arbejdsfortjeneste kan ikke i sig selv opfylde kravet om tilknytning til arbejdsmarkedet.

Analyse & Betydning

Ankestyrelsen præciserer, jf. servicelovens regler om pasning af nærtstående (fx §118) og regler om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste (fx §42), at timer hvor en person har modtaget hjælp til fuld tid ikke betragtes som lønarbejde og derfor normalt ikke kan bruges som dokumentation for tilknytning til arbejdsmarkedet. Det betyder praktisk, at kommunen ved afgørelse om ansættelse til pasning af nærtstående skal undersøge, om ansøger havde egentlig tilknytning til arbejdsmarkedet før den periode, hvor vedkommende modtog fuldtidsdækning af tabt arbejdsfortjeneste. Hvis ansøger samtidig havde deltidslønarbejde, modtog dagpenge eller var selvstændig, kan disse forhold indgå i vurderingen. Kommunen har efter forvaltningsretlige principper pligt til at oplyse sagen tilstrækkeligt, herunder indhente oplysninger om ansøgers arbejdsforhold før bevillingen af tabt arbejdsfortjeneste, og partshøre borgeren om relevante oplysninger. For borgere betyder afgørelsen, at man ikke automatisk mister mulighed for at blive ansat til pasning af nærtstående, men at dokumentation for reelt arbejdsforhold før eller ved siden af perioden med tabt arbejdsfortjeneste kan være afgørende. For sagsbehandlere betyder det, at vurderingen af tilknytning skal være konkret og faktuelt underbygget, og at kommunen bør indhente oplysninger om tidligere lønarbejde, dagpengeret, selvstændig virksomhed eller aktiveringsindsats (jf. fx serviceloven §11 om aktivering og kommunens oplysningspligt).

Praktiske konsekvenser

Fuldtids tabt arbejdsfortjeneste tæller ikke som arbejde

Perioder hvor borger har modtaget fuld dækning af tabt arbejdsfortjeneste (pasning af eget barn) kan ikke bruges som dokumentation for tilknytning til arbejdsmarkedet ved ansøgning om pasning af nærtstående.

Kommunen skal undersøge tidligere ansættelsesforhold

Hvis ansøger har fået fuldtidshjælp, skal kommunen indhente oplysninger om arbejdsmarkedstilknytning før bevillingen (fx tidligere lønarbejde eller selvstændig virksomhed) før endelig afgørelse.

Deltidsarbejde eller dagpenge kan opfylde kravet

Hvis borger modtog tabt arbejdsfortjeneste kun for nogle timer ugentligt, og samtidig havde lønarbejde, dagpenge eller var aktivt i aktivering, kan det samlet vise tilstrækkelig tilknytning til arbejdsmarkedet.

Hvornår gælder dette?

Ansøgning om pasning af nærtstående

Ved vurdering af om en person kan ansættes af kommunen til at passe en nærtstående efter servicelovens regler om pasning af nærtstående (fx §118).

Sager hvor borger har modtaget tabt arbejdsfortjeneste

Når ansøger tidligere eller samtidig har modtaget hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste (jf. §42), især hvor denne hjælp er ydet på fuld tid.

Sagsbehandling og dokumentationsvurdering

Når kommunen skal oplyse sagen og vurdere om betingelsen om tilknytning til arbejdsmarkedet er opfyldt, herunder indhente oplysninger om tidligere ansættelser, dagpenge eller selvstændig virksomhed.

Ofte stillede spørgsmål

Tæller fuld tid dækning af tabt arbejdsfortjeneste som arbejde?

Nej. Perioder hvor du har modtaget fuld hjælp til tabt arbejdsfortjeneste betragtes ikke som lønarbejde og kan som udgangspunkt ikke bruges som tilknytning til arbejdsmarkedet ved vurdering af pasning af nærtstående.

Hvad kan jeg så bruge som dokumentation for tilknytning?

Tidligere lønarbejde, deltidsjob ved siden af tabt arbejdsfortjeneste, dagpenge, selvstændig virksomhed eller aktiv deltagelse i aktivering kan indgå i vurderingen. Kommunen skal indhente og vurdere disse oplysninger.

Hvad gør kommunen forkert, hvis sagen hjemvises?

Typisk fordi kommunen ikke har indhentet tilstrækkelige oplysninger om ansøgers arbejdsforhold før bevilling af tabt arbejdsfortjeneste, eller ikke har begrundet vurderingen konkret i sagen, hvilket Ankestyrelsen kræver.

Kan jeg blive ansat hvis jeg begyndte at arbejde få timer efter et afslag?

Ifølge principafgørelsen kan et par timers arbejde efter kommunens afgørelse normalt ikke ændre vurderingen. Vurderingen skal baseres på tilknytning foranlediget af faktiske forhold ved ansøgningstidspunktet.

Almindelige misforståelser

At modtagelse af tabt arbejdsfortjeneste altid tæller som arbejdserfaring — det gør den ikke ved fuldtid.

At et lille antal arbejdstimer efter kommunens afgørelse automatisk ændrer afgørelsen — nye forhold skal være relevante og dokumenterede.

At kommunen ikke behøver at indhente oplysninger om tidligere ansættelse før tildeling af tabt arbejdsfortjeneste.

Emneord
Tilknytning til arbejdsmarkedetPasning af nærtståendeTabt arbejdsfortjenestePersonkreds