RegelrytterPrincipafgørelser144-10

144-10

PrincipafgørelseBarselsloven2010
Ankestyrelsen
Afgørelse fra Ankestyrelsen

Officiel principafgørelse

Se original

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt, at barselsdagpenge ved ankomsten til Danmark skulle udgøre samme beløb, som pågældende kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge, hvis hun ikke havde modtaget dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpen...

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i din sag om, hvilket beregningsgrundlag, der skal anvendes, når retten til barselsdagpenge indtræder ved ankomst fra udlandet i orlovsperioden, herunder om det er indtægtsniveauet ved orlovens begyndelse, ved fødslen eller ved ankomst til Danmark. Resultatet er • Dine barselsdagpenge skal udgøre samme beløb, som du kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge, hvis du ikke havde modtaget dagpenge efter denne lov. Vi hjemviser sagen til A kommune til fornyet behandling og afgørelse. Det betyder, at afgørelsen fra Beskæftigelsesankenævnet i StatsforvaltningenYY ikke gælder. Vores afgørelse medfører ikke, at du skal tilbagebetale barselsdagpenge, såfremt den nye beregning af barselsdagpenge eventuelt skulle komme til at udgøre et mindre beløb.

Sagsoplysninger

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da beskæftigelsesankenævnet traf afgørelse i sagen

• Beskæftigelsesankenævnets afgørelse af 26. maj 2009

• Klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af 20. august 2009

• Beskæftigelsesankenævnets genvurdering

Lovhenvisninger

Lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel - lovbekendtgørelse nr. 1084 af 13. november 2009 - § 36

Emneord
BeskæftigelseskravBarselBeregningsgrundlagUdlandArbejdsløshedsdagpenge