193-09
Resume
Merudgiften ved flytning til en andelsboligskulleydes som en løbende ydelse til køb af andelsbeviset på baggrund af den forøgede boligudgift og ikke som en engangsydelse. Med hensyn til beregningsmetoden fandt Ankestyrelsen, at den beregningsmetode, ...
Lovgrundlag
- Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 41
Sagsfremstilling
Ansøger var nødt til at flytte til egnet bolig på grund af, at datteren på 14 år havde nedsat funktionsevne.
Ansøger blev opsagt fra sin tidligere bolig med et års varsel til udflytning ved udgangen af april 2007. Da det ikke lykkedes familien, at finde en anden bolig i opsigelsesperioden, som var egnet til datteren, fik familien ved kommunens mellemkomst en midlertidig lejebolig fra maj 2007 i form afen ældrebolig på 60 kvadratmeter. Kommunen var klar over, at dette var en midlertidig løsning. Efterfølgende ansøgte familien om økonomisk hjælp til boligskift til en andelsbolig.
Det sociale nævn traf den 15. oktober 2007 afgørelse om, at ansøger havde ret til hjælp til merudgifter i forbindelse med sin flytning fra den midlertidige bolig til andelsboligen.
Kommunen traf den 22. april 2008 afgørelse om beregning af merudgifterne. Merudgifterne blev beregnet som en løbende ydelse på baggrund af forskellen i huslejen mellem ansøgers tidligere bolig og hendes nuværende bolig. Kommunen beregnede den nuværende husleje på baggrund af den samlede husleje, inklusiv månedligt afdrag på optaget lån til køb af andelsbevis, varme, el samt andre nødvendige boligudgifter.
Det sociale nævn stadfæstede den 15. september 2008 afgørelsen fraKommunen.
Ansøger klagede til Ankestyrelsen over nævnets afgørelse.
I klagen til Ankestyrelsen anførte ansøger, at afgørelsen ville have været mere rigtig, hvis kommunen blev pålagt helt eller delvist at betale andelsboligbeviset. Den nuværende ordning, hvor ansøger fik en løbende merudgift efterlod hende i en usikker og utryg situation, da hun, når datteren blev 18 år, formentlig ikke ville være i stand til at afholde sine boligudgifter, da hun derved mistede merudgiftsydelsen.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om fastsættelse af merudgiftsydelser til boligudgifter, når den nye bolig varen andelsbolig, skulle ydes som løbende ydelse, eller som en engangsudgift til hel eller delvis anskaffelse af andelsbeviset.
Afgørelse
Nøgleord
Relaterede afgørelser
Original principafgørelse:
Ankestyrelsens principafgørelse 193-09 på retsinformation.dk →