RegelrytterPrincipafgørelserAnkestyrelsens principmeddelelse 30-24 om samvær – overgreb – psykisk vold – personlig integritet

Ankestyrelsens principmeddelelse 30-24 om samvær – overgreb – psykisk vold – personlig integritet

PrincipafgørelseBarnets Lov2024

Ankestyrelsen stadfæstede overvåget samvær i 6 måneder ved formodning om psykisk vold fra mor mod børn.

Ankestyrelsen
Afgørelse fra Ankestyrelsen

Officiel principafgørelse

Se original

Principmeddelelsen fastslår Principmeddelelsen har til formål at fastslå, hvornår der foreligger et ”overgreb” i relation til bestemmelsen i § 105, stk. 2, i barnets lov. Principmeddelelsen omhandler udelukkende psykisk vold og dybe krænkelser af den...

Sag nr. 1, j.nr. 23-73826   M har klaget over børn og unge-udvalget i K kommunes afgørelse om B, født X. Børn og unge-udvalget afgjorde sagen den 23. august 2023.   Ankestyrelsen har nu afgjort sagen i møde.   Resultatet er: (…)   Samværet mellem B og M og A skal være overvåget i en periode på 6 måneder fra børn og unge-udvalgets afgørelse, da der er en viden eller formodning om vold eller overgreb, jf. servicelovens § 71, stk. 4   (..)   Det betyder også, at vi stadfæster børn og unge-udvalgets afgørelse om overvåget samvær mellem B og M og A, men med en ændret begrundelse.   (…)   Begrundelsen for afgørelsen om overvåget samvær efter servicelovens § 71, stk. 4   Sådan vurderer Ankestyrelsen sagen   Vi vurderer, at samværet mellem B og M og A kun må foregå under tilstedeværelse af en repræsentant for kommunen.   Vi vurderer, at der er behov for overvåget samvær i en periode på 6 måneder.   Hvad er afgørende for resultatet   Vi lægger vægt på, at der er formodning for, at M og A har begået overgreb mod et barn eller en ung.   Der er en formodning for, at M har begået psykisk vold mod et barn eller en ung. Ms særbarn har fortalt, at M har sagt, at hun hader hende og det ældste særbarn, og at hun ville ønske, at hun aldrig havde fået dem. Det oplyses, at det ældste særbarn påvirkes heraf. M har også sagt til sine ældste særbørn, at hun vil lukke dem ud af sit liv. Det ældste særbarn ved ikke, hvorfor M siger sådan, og hun bliver negativ påvirket heraf.   Ms ældste særbarn fortæller, at M i forbindelse med en konflikt mellem dem satte høj musik på, så hun ikke kunne høre, at det ældste særbarn var ked af det. Da særbarnet skruede ned for musikken, blev hun låst inde på sit værelse.   Under en konflikt i hjemmet opstår der tumult mellem Ms ældste særbarn og A, hvor M siger til A foran særbarnet, at han skal holde igen, så hun ikke får synlige mærker. Særbarnet er meget bange i situationen. M skubber sit særbarn omkuld, lægger sig oven på hende og tager hendes telefon. Særbarnet bliver herefter sendt på sit værelse. Klokken 2 om natten kommer M ind for at konfrontere særbarnet med indholdet på telefonen, og M spytter på særbarnet og kalder hende for luder. M siger til særbarnet, at hun ikke længere vil være hendes mor. Særbarnet sover ikke yderligere den nat. Næste morgen kommer M ind på særbarnets værelse og trykker en hobbykniv, som ligger på et bord, i hånden på særbarnet, mens A filmer. M råber af særbarnet, at hun vil blive anmeldt til politiet, så hun kan blive kørt på psykiatrisk. Ved politiets ankomst til hjemmet fremstod særbarnet nedtrykt, chokeret og grådlabil.   Der er en formodning for, at A har begået vold mod et barn eller en ung. Ms ældste særbarn har oplyst, at han har skubbet, taget fat i og slået hende. Ms ældste særbarn har været undersøgt af en læge, som vurderer, at særbarnet har været udsat for vold, og skolen har registreret store blå mærker på særbarnets overarm.   Der er ikke særlige forhold, der taler for, at det er bedst for B at have samvær alene med M og A. Vi er opmærksomme på, at A ikke er dømt for vold mod Ms særbarn. Det ændrer ikke ved resultatet, fordi det ikke er en forudsætning, at den person, som formodningen er rettet mod, er dømt for vold mod et barn eller en ung.   Vi lægger i forhold til perioden for det overvågede samvær vægt på, at der ikke tidligere har været fastsat overvåget samvær, og at der er behov for at følge samværet tæt i den kommende periode.   Oplysningerne om M fremgår særligt af underretning fra S Skole om særbørn af den 17. december 2020, underretning fra politiet af den 25. august 2022, journalnotat om børnesamtale med særbarn af den 25. august 2022 og udateret journalnotat om børnesamtale med Ms ældste særbarn.   Oplysningerne om A fremgår særligt af journalnotat om partshøring af B af den 14. december 2020, journalnotat om børnesamtale med Ms særbarn af den 25. august 2022 og journalnotater om Ms særbarn af den 26. august 2022.   Om reglerne Vi har brugt servicelovens regel om, at ved viden eller formodning om, at den person, som barnet eller den unge skal have samvær med, har begået overgreb mod et barn eller en ung, skal børn og unge-udvalget, medmindre særlige forhold taler imod det, for en bestemt periode træffe afgørelse om at afbryde den pågældendes forbindelse med barnet eller den unge i form af samvær eller brev-, mail- eller telefonforbindelse eller om, at samvær kun må foregå under tilstedeværelse af en repræsentant for kommunen.   Sag nr. 2, j.nr. 23-105466 M har klaget over børne- og ungeudvalget i K kommunes afgørelse om B, født den X. Børne- og ungeudvalget afgjorde sagen den 29. november 2023.   Ankestyrelsen har nu afgjort sagen i møde den 23. januar 2024.   Resultatet er: Samværet mellem B og M skal fortsat være overvåget i en periode på 1 år fra børne- og ungeudvalgets afgørelse, da der er en viden eller formodning om vold eller overgreb, jf. barnets lov § 105, stk. 2 (...)   Det betyder, at vi stadfæster børne- og ungeudvalgets afgørelse og at afgørelsen ikke ændres.   (…)   Begrundelsen for afgørelsen om overvåget samvær efter barnets lov § 105, stk. 2   Sådan vurderer Ankestyrelsen sagen   Vi vurderer, at samværet mellem B og M kun må foregå under tilstedeværelse af en repræsentant for kommunen.   Vi vurderer, at der er behov for overvåget samvær i en periode på 1 år.   Hvad er afgørende for resultatet   Vi lægger vægt på, at der er kendskab til, at M har begået overgreb mod et barn eller en ung.   Det fremgår af underretningen fra S Skole af den 28. april 2020, at B den 27. april 2020 fortæller sin lærer på S Skole, at han i weekenden er blevet slået i hovedet af M i hjemmet. Efter episoden kører M væk i sin bil. Efterfølgende siger hun til B, at han ikke må fortælle nogen om episoden.   B fortæller efterfølgende, at slaget var det hårdeste, som M kunne slå.   M erkender i et telefonopkald den 28. april 2020, at hun har givet B en lussing. Hun gentager tilkendegivelsen til et møde i kommunen samme dato. Her fortæller hun, at hun slår ham i afmagt, da han ikke hører efter eller gør, som hun siger. B skulle i seng, mens familiens gæster stadig er ude i haven. Men det vil han ikke, og han skaber sig ifølge M, og hun skælder ham ud. Han siger, at hun skubber ham op ad trappen, at hun hader ham, og at hende og samleveren A har skændtes. M giver B en lussing og beder ham om at holde sin mund og høre efter. Efterfølgende siger hun undskyld, og efter gæsterne er kørt, så kører M også væk fra hjemmet. Hun fortæller efterfølgende B, at han ikke må fortælle nogen om episoden.   B har på grund af opvækstvilkår i en familie præget af højt konfliktniveau i perioder, og hvor han har overværet vold og trusler mellem M og A, et nervesystem, der er i konstant højt alarmberedskab. B vurderes til at skulle have behandling ud fra sine sociale og følelsesmæssige vanskeligheder samt behandling for de traumer, han har været udsat for. M har ikke indsigt i, hvor skadelig Bs opvækst har været for ham.   I samværet ses det at være svært for B og M at tale om fortiden og om de ting, som er svære. Og når de ikke taler om svære ting, så kommer der heller ikke usandheder mellem dem, sådan at B heller ikke skal holde på hemmeligheder.   Der er ikke særlige forhold, der taler for, at det er bedst for B at have samvær alene med M.   Vi lægger vægt på, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte børne- og ungeudvalgets fastsættelse af perioden for det overvågede samvær til et år.   Vi er opmærksomme på, at der i sagen er gode samværsbeskrivelser mellem B og M, og at hun samtykker til hans anbringelse, fordi hun anerkender B’s behandlingsbehov. Derudover anfører advokat B på mødet i Ankestyrelsen, at det er fem år siden, at M gav B en lussing. Det ændrer ikke ved resultatet, fordi der ikke er særlige forhold i sagen, som er tungtvejende nok for, at samværet mellem B og M ikke skal foregå uden tilstedeværelse af en repræsentant for kommunen.   Oplysningerne om B fremgår særligt af underretning af den 28. april 2020 fra S Skole, journalnotat af den 28. april 2023 om børnesamtale, samværsbeskrivelse af den 17. september 2023, journalnotat af den 20. september 2023 om opfølgningsmøde, pædagogisk og psykologisk udredningsrapport af den 2. november 2023 og samværsbeskrivelse af den 12. november 2023.   Oplysningerne om M fremgår særligt af underretning af den 28. april 2020 fra S Skole, journalnotat af den 28. april 2020 om underretningsmøde, samværsbeskrivelse af den 17. september 2023, samværsbeskrivelse af den 12. november 2023, journalnotat af den 15. november 2023 om partshøringsmøde og journalnotat af den 15. november 2023 om mail.   Om reglerne Vi har brugt reglerne i barnets lov om, at ved viden eller formodning om, at den person, som barnet eller den unge skal have samvær med, har begået overgreb mod et barn eller en ung, skal børne- og ungeudvalget, medmindre særlige forhold taler imod det, for en bestemt periode træffe afgørelse om at afbryde den pågældendes forbindelse med barnet eller den unge i form af samvær eller brev-, mail- eller telefonforbindelse eller om, at samvær kun må foregå under tilstedeværelse af en repræsentant for kommunen.   Sag nr. 3, j.nr. 23-38975 M har klaget over børn og unge- udvalget i K kommunes afgørelse om B, født X. Børn og unge-udvalget afgjorde sagen den 26. april 2023.   Ankestyrelsen har nu afgjort sagen i møde den 20. juni 2023.   Resultatet er:   Samværet mellem B og M skal fortsat være afbrudt i en periode på 2 år fra børn og unge-udvalgets afgørelse, da der er en formodning om overgreb, servicelovens § 71, stk. 4   Det betyder, at vi stadfæster børn og unge-udvalgets afgørelse, men ændrer perioden fra 12 måneder til 2 år.   (…)   Begrundelsen for afgørelsen om afbrudt samvær på grund af formodning om overgreb   Sådan vurderer Ankestyrelsen sagen   Vi vurderer, at B fortsat ikke skal have samvær med M.   Der er behov for, at samværet er afbrudt i en periode på 2 år.   Hvad er afgørende for resultatet   Vi lægger vægt på, at der er formodning for, at M har begået overgreb mod B, herunder krænket hendes personlige integritet.   Vi lægger vægt på, at der er oplysninger fra politiet om, at M har taget billeder af B i omklædningsrummet i en svømmehal og delt dem i en Facebookgruppe uden samtykke, hvor formålet efter det oplyste er at dele fantasier om nøgne børn. Det er i den forbindelse oplyst, at B føler sig dybt krænket af handlingen, og at hun har været meget påvirket heraf.   (…)   Der er ikke særlige forhold, der taler for, at det er bedst for B at have samvær med M.   Vi lægger i den forbindelse vægt på, at B har udvist tegn på mistrivsel med sin selvskadende adfærd. B giver selv udtryk for, at det skyldes relationen til M og det, hun har gjort, herunder delt billeder af B. B giver endvidere udtryk for, at hun har brug for en pause fra samvær med M.   Vi er opmærksomme på, at M ikke er dømt for forholdene, og at politiet har vurderet, at billederne af B ikke er af pornografisk karakter efter straffelovens bestemmelse herom. Det ændrer ikke ved resultatet, fordi der er en formodning om krænkelse af Bs personlige integritet, hvilket også er omfattet af bestemmelsen. Vi bemærker, at der ud over billederne ses flere tilfælde af upassende og grænseoverskridende adfærd fra Ms side (…).  Vi bemærker også, at den strafferetlige bevisvurdering er en anden end ved serviceloven, og at der efter oplysningerne er en formodning om krænkelse af Bs personlige integritet.   Om perioden lægger vi vægt på, at B er kommet i trivsel og positiv udvikling siden afbrydelse af samværet i april 2022, og fortsat fastholder et bestemt ønske om ikke at se M. Vi lægger vægt på, at B har brug for ro fra M i en længere periode, og der foreligger særlige omstændigheder, der taler for forlængelse af perioden.   Oplysningerne om M fremgår særligt af underretning af 13. januar 2020 fra plejefamilien, mellemkommunal underretning af 8. december 2020 fra K Kommune, orientering af 8. januar 2021 fra Politi, underretning af 13. januar 2021 fra Politi, afgørelse af 29. april 2021 fra Anklagemyndigheden om straffesag mod M.   Oplysningerne om B fremgår særligt af underretning af 13. januar 2020 fra plejefamilien, mellemkommunal underretning af 8. december 2020 fra K Kommune, orientering af 8. januar 2021 fra Politi, underretning af 10. marts 2022 fra skolen, børnesamtaler af 14. og 30. marts 2022, statusudtalelse af 8. juni 2022 fra plejefamilie, børnesamtale af 9. juni 2022.   Om reglerne Vi har brugt servicelovens regel om, at ved viden eller formodning om, at den person, som barnet eller den unge skal have samvær med, har begået overgreb mod et barn eller en ung, skal børn og unge-udvalget, medmindre særlige forhold taler imod det, for en bestemt periode træffe afgørelse om at afbryde den pågældendes forbindelse med barnet eller den unge i form af samvær eller brev-, mail- eller telefonforbindelse eller om, at samvær kun må foregå under tilstedeværelse af en repræsentant for kommunen.

Problemstilling

Skal samvær overvåges eller afbrydes ved viden/formodning om psykisk vold efter barnets lov §105, stk.2?

Resultat

Samvær kun under kommunal repræsentant i 6 måneder. Ankestyrelsen fandt formodning om psykisk vold og ændrede begrundelsen i afgørelsen.

Analyse & Betydning

Ankestyrelsens principafgørelse præciserer, hvornår psykisk vold eller dybe krænkelse af den personlige integritet udløser foranstaltninger efter barnets lov §105, stk.2 (tidligere servicelov §71, stk.4). Kommunen skal forelægge sagen for børn- og ungeudvalget, når der er viden eller formodning om overgreb, og udvalget skal som udgangspunkt beslutte afbrudt eller overvåget samvær eller anden begrænsning af kontakt. Psykisk vold defineres som et mønster af nedværdigende, forulempende eller krænkende handlinger/undladelser, mens dybe krænkelse kan være enkelte alvorlige episoder (fx deling af intime billeder). Det er ikke et krav, at den påståede overgreb er begået mod netop det barn, der er genstand for samværsvurderingen; viden eller formodning om overgreb mod andre børn er også omfattet. Straffesag eller tiltale er ikke en forudsætning; frie rygter er dog som udgangspunkt ikke tilstrækkelige. Barnets egne udsagn vægtes og skal indgå i vurderingen. Sagsbehandlere bør dokumentere begrundelser, angive alle formodede overgrebsformer i indstilling og afgørelse, overveje samtidig anvendelse af §105, stk.1 hvis barnets sundhed og udvikling kræver det, og sikre løbende revurdering af foranstaltningernes varighed. For borgere betyder afgørelsen, at kommunen kan gribe ind for at beskytte barnet selv ved formodning om psykisk vold uden at vente på dom, men at indgreb skal være proportionale, begrundede og skriftligt besluttede. Kommuner skal også være opmærksomme på journalføring og samarbejde med politi og sundhedsaktører ved behov (se også Delvejledninger og Servicelovens regler om journalføring).

Praktiske konsekvenser

Pligt til forelæggelse for børn- og ungeudvalget

Når der er viden eller formodning om overgreb (også psykisk vold), skal kommunen forelægge sagen for udvalget, som træffer beslutning om afbrudt eller overvåget samvær jf. barnets lov §105, stk.2.

Ingen krav om tiltale for indgreb

Kommunen kan beslutte overvåget eller afbrudt samvær uden, at der er rejst tiltale. En formodning kan være tilstrækkelig, men rygter alene som udgangspunkt ikke.

Skærpet fokus på dokumentation og barnets udsagn

Sagsbehandlere skal beskrive adfærdens karakter, varighed og effekt samt barnets alder/modenhed i indstillingen, og anføre alle relevante overgrebsformer i afgørelsen.

Hvornår gælder dette?

Formodning om psykisk vold

Når der er oplysninger om et mønster af nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd over for et barn eller en ung, kan bestemmelsen anvendes.

Alvorlige enkeltstående krænkelse

Ved enkeltstående, men særligt grove handlinger (fx fotografisk misbrug/deling af intime billeder) som udgør en dyb krænkelse af den personlige integritet.

Barnet har været vidne til vold

Når et barn har overvåget fysiske, psykiske eller seksuelle voldsoplevelser mod en nærstående, kan det også udgøre psykisk vold/overgreb efter afgørelsen.

Ofte stillede spørgsmål

Kræver kommunen en dom før samvær kan ændres?

Nej. Kommunen kan træffe afgørelse ved viden eller formodning om overgreb jf. barnets lov §105, stk.2. Straffesag er ikke en forudsætning.

Hvad er forskellen på overvåget og afbrudt samvær?

Overvåget samvær betyder, at samværet kun må finde sted i tilstedeværelse af en kommunal repræsentant. Afbrudt samvær betyder fuldstændigt ophør af kontakt i perioden.

Hvor længe kan en sådan beslutning gælde?

Der findes ikke faste tidsgrænser — perioden vurderes konkret. Eksemplet i afgørelsen var 6 måneder, men udvalget kan fastsætte anden varighed og revurdere løbende.

Kan formodning om overgreb mod andre børn også føre til indgreb?

Ja. Bestemmelsen omfatter viden eller formodning om overgreb mod andre børn eller unge, ikke kun det konkrete barn.

Almindelige misforståelser

At der altid skal være en strafferetlig afgørelse, før kommunen kan ændre samvær.

At kun fysisk eller seksuel vold kan udløse afbrudt/overvåget samvær.

At et enkelt negativt rygte uden substantierede oplysninger er nok til at få samvær ændret.

Emneord
Psykisk voldSamværOvergreb