40-11

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da Beskæftigelsesnævnet traf afgørelse i sagen

• Nævnets afgørelse af 26. november 2009

• Klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af 14. december 2009

• Nævnets genvurdering

Kommunen traf den 24. oktober 2008 afgørelse om, at udbetalingen af sygedagpenge ophørte ved varighedsbegrænsningens indtræden den 31. oktober 2008.

Yderligere traf kommunen afgørelse om afslag på refusion til NN’s arbejdsgiver.

NN’s arbejdsgiver klagede over afslag på refusion.

Beskæftigelsesankenævnet ændrede ved afgørelse af 26. november 2009 kommunens afgørelse, hvilket betød at Arbejdsgiveren havde ret til udbetaling af sygedagpengerefusion efter den 31. oktober 2008 og til og med den 30. april 2009.

Nævnet fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at der skulle påbegyndes sag om førtidspension. Det fremgår af sagen, at kommunen den 21. november 2008 traf afgørelse om at påbegynde sag om førtidspension i henhold til lov om social pension § 18.

Nævnet lagde ved vurderingen af førtidspensionen vægt på forløbet og resultatet af afklaringsforløbet samt de lægelige oplysninger i sagen.

Nævnet fandt, at der allerede ved kommunens afgørelse af 24. oktober 2008 var grundlag for at rejse sag om førtidspension, hvilket medførte at NN skulle stilles som om, at pensionssagen var påbegyndt inden sygedagpengeudbetalingen ophørte den 31. oktober 2008.

Kommunen skulle således genoptage udbetalingen af sygedagpengerefusion fra ophørstidspunktet og til og med den 30. april 2009, hvor NN var tilkendt førtidspension.

Nævnet lagde herved vægt på, at forlængelsesmulighed efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 6, blev indført med henblik på at sikre, at personer, der overgik til førtidspension kunne fortsætte på sygedagpenge indtil da.

Beskæftigelsesudvalget skal bemærke, at dele af nævnets afgørelse er udeladt, idet der alene er refereret det relevante i forhold til Ankestyrelsens antagelsestema.

Ved nævnets genvurdering af 23. december 2009 fastholdt nævnet afgørelsen med den tidligere givne begrundelse.

Nævnet bemærkede, at sygedagpengelovens § 25, stk. 1, nr. 2, ikke finder anvendelse i den konkrete sag. Det fremgår af sygedagpengelovens § 25, stk. 1, nr. 2, at der gælder en særlig varighedsbegrænsning på 13 uger for personer, der opfylder de helbredsmæssige betingelser for at kunne få førtidspension bortset fra invaliditetsydelse. Nævnet fandt dog, at varighedsbegrænsningen i denne bestemmelse alene gælder for personer, der ville kunne opfylde de helbredsmæssige betingelser for at kunne få førtidspension, hvis pensionslovgivningens regler om indfødsret, bopæl og indtægtsregulering ikke var til hinder herfor, hvilket ikke er tilfældet i denne sag. Nævnet havde derved inddraget Ankestyrelsens principafgørelse D-17-95.