RegelrytterPrincipafgørelserAnkestyrelsens principmeddelelse 37-23 om samvær under anbringelse, afbrydelse af samvær, afbrydelse af kontakt, samvær og kontakt med andre end forældrene, netværk, partsstatus, klageberettigede

Ankestyrelsens principmeddelelse 37-23 om samvær under anbringelse, afbrydelse af samvær, afbrydelse af kontakt, samvær og kontakt med andre end forældrene, netværk, partsstatus, klageberettigede

PrincipafgørelseServiceloven2023

Ankestyrelsen ophævede afbrydelse af samvær for barn A, men stadfæstede afbrydelse for barn B; hver afgørelse vurderes ud fra barnets sundhed og udvikling.

Ankestyrelsen
Afgørelse fra Ankestyrelsen

Officiel principafgørelse

Se original

Principmeddelelsen fastslår Børn og unge, der bliver anbragt uden for hjemmet, har ret til samvær og kontakt med deres forældre og netværk. Kommunen træffer afgørelse om omfanget og udøvelsen af samværet og kontakten og kan fastsætte nærmere vilkår f...

J.nr. 23-54200: Mor og barn A har klaget over børn og unge-udvalget i X kommunes afgørelse om barn A, født den 25. december 2007. Børn og unge-udvalget afgjorde sagen den 15. juni 2023. Ankestyrelsen har nu afgjort sagen i møde den 18. august 2023. Resultatet er: Børn og unge-udvalgets afgørelse om, at samvær og kontakt fra barn B til barn A skal være afbrudt ophæves. Det betyder, at vi ophæver børn og unge-udvalgets afgørelse. Sådan vurderer Ankestyrelsen sagen. Vi vurderer, at det ikke er nødvendigt af hensyn til barn As sundhed og udvikling, at samvær og kontakt fra barn B til hende skal være afbrudt. Vi ophæver derfor børn og unge-udvalgets afgørelse. Hvad er afgørende for resultatet Vi lægger vægt på, at der ikke er oplysninger i sagen, der peger på, at barn A vil tage skade af samvær og kontakt med barn B. Vi lægger i den forbindelse vægt på, at de vanskeligheder barn A har ikke ses at skyldes eller være forårsaget af en eventuel kontakt eller samvær med barn B. Om reglerne Vi har brugt servicelovens regel om, at børn og unge-udvalget kan beslutte, at der i en bestemt periode ikke skal være samvær mellem forældrene og netværket og barnet eller den unge. Det er en betingelse, at det er nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges sundhed eller udvikling. Bemærkninger til klagen Vi er opmærksomme på, at barn A har et meget stort ønske om kontakt og samvær med barn B. Hun fortæller, at de har boet sammen hele deres liv, indtil hun fraflyttede plejefamilien, og hun mangler ham i sit liv. Hun savner ham meget. Vi bemærker at den afgørelse, som vi har ophævet vedrører spørgsmålet om, hvorvidt samvær og kontakt fra barn B til barn A skal være afbrudt af hensyn til barn As sundhed og udvikling. Spørgsmålet om, hvorvidt barn A må kontakte eller have samvær med barn B træffes over for forældremyndighedsindehaver, men ikke over for barn A som netværk. J.nr. 23-54201: Mor har klaget over børn og unge-udvalget i X kommunes afgørelse om barn B, født den 29. september 2011. Børn og unge-udvalget afgjorde sagen den 15. juni 2023. Ankestyrelsen har nu afgjort sagen i møde den 18. august 2023. Resultatet er: Samværet mellem barn B og barn A skal fortsat være afbrudt i en periode på 1 år fra børn og unge-udvalgets afgørelse, da er det er nødvendigt af hensyn til barn bs sundhed eller udvikling, jf. servicelovens § 71, stk. 3 Kontakten fra barn A til barn B skal fortsat være afbrudt i en periode på 1 år fra børn og unge-udvalgets afgørelse, da er det er nødvendigt af hensyn til barn Bs sundhed eller udvikling, jf. servicelovens § 71, stk. 3 Det betyder, at vi stadfæster børn og unge-udvalgets afgørelse. Begrundelsen for afgørelsen om afbrudt samvær Sådan vurderer Ankestyrelsen sagen Vi vurderer, at det fortsat er nødvendigt af hensyn til barn Bs sundhed og udvikling, at barn B og barn A ikke har samvær. Vi vurderer, at der er behov for afbrudt samvær i en periode på 1 år.  Hvad er afgørende for resultatet Vi lægger vægt på, at barn B fortsat har brug for en periode uden samvær med barn A. I den forbindelse lægger vi vægt på, at barn B er beskrevet med øget uro, og at han hurtigt bliver ked af det og vred efter fysisk samvær med barn A. Vi lægger desuden vægt på, at barn B fortsat har brug for terapi og hjælp til at arbejde med flere parametre. Barn B har brug for støtte og omsorg til at komme igennem krisen i forbindelse med barn As udflytning fra plejefamilien. Endelig har barn B brug for at blive imødekommet i forhold til de behov, han udtrykker, og han har brug for at blive spejlet i sine følelser til barn A. Vi lægger endelig vægt på, at barn B giver tydeligt udtryk for, at han ikke ønsker samvær med barn A. Om perioden lægger vi vægt på, at barn B har særlige vanskeligheder og længe har fastholdt et bestemt ønske om ikke at se barn A. Der er således ikke grundlag for at tilsidesætte børn og unge-udvalgets fastsættelse af perioden til 1 år. Vi er opmærksomme på, at barn B fortæller, at han elsker sin søster og kan savne hende, og at det derfor er svært for ham. Det ændrer ikke ved resultatet, fordi vi lægger vægt på, at det fortsat er nødvendigt at give barn B den ro og stabilitet, som han har brug for, for at kunne arbejde med sine udfordringer. Om reglerne Vi har brugt servicelovens regel om, at børn og unge-udvalget kan beslutte, at der i en bestemt periode ikke skal være samvær mellem forældrene og netværket og barnet eller den unge. Det er en betingelse, at det er nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges sundhed eller udvikling. Udvalget kan også begrænse samvær til mindre end en gang om måneden. Begrundelsen for afgørelsen om afbrudt kontakt Sådan vurderer Ankestyrelsen sagen Vi vurderer, at det fortsat er nødvendigt af hensyn til barn Bs sundhed og udvikling, at kontakten fra barn A til barn B skal være afbrudt. Vi vurderer, at der er behov for, at kontakten fra barn A til barn B er afbrudt i en periode på 1 år. Hvad er afgørende for resultatet Vi lægger vægt på, at barn B har brug for at blive beskyttet mod kontakt fra barn A, og at kontakten fra barn A gør barn B urolig og kan fremkalde kraftige reaktioner hos ham. Vi lægger også vægt på, at barn B er beskrevet med øget uro, og at han hurtigt bliver ked af det og vred efter fx telefonsamtale med barn A. Vi lægger desuden vægt på, at barn B fortsat har brug for terapi og hjælp til at arbejde med flere parametre. Barn B har brug for støtte og omsorg til at komme igennem krisen i forbindelse med barn A udflytning fra plejefamilien. Endelig har barn B brug for at blive imødekommet i forhold til de behov, han udtrykker, og han har brug for at blive spejlet i sine følelser til barn A. Vi lægger derudover vægt på, at barn B giver tydeligt udtryk for, at han ikke ønsker kontakt med barn A. Om perioden lægger vi vægt på, at barn B har særlige vanskeligheder og længe har fastholdt et bestemt ønske om ikke at have kontakt med barn A. Der er således ikke grundlag for at tilsidesætte børn og unge-udvalgets fastsættelse af perioden til 1 år. Vi er opmærksomme på, at barn B fortæller, at han elsker sin søster og kan savne hende, og at det derfor er svært for ham. Det ændrer ikke ved resultatet, fordi vi lægger vægt på, at det fortsat er nødvendigt at give barn B den ro og stabilitet, som han har brug for, for at kunne arbejde med sine udfordringer. Om reglerne Vi har brugt servicelovens regel om, at børn og unge-udvalget kan beslutte, at der i en bestemt periode ikke skal være brev-, mail- eller telefonforbindelse mellem forældrene eller netværket og barnet eller den unge. Det er en betingelse, at det er nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges sundhed eller udvikling. Udvalget kan også begrænse kontakten til mindre end en gang om måneden.

Problemstilling

Var afbrydelse af samvær nødvendig af hensyn til barnets sundhed og udvikling?

Resultat

Ankestyrelsen ophævede afbrydelsen for A og stadfæstede afbrydelsen for B. Kommunen skal vurdere hver sag særskilt ud fra barnets tarv.

Analyse & Betydning

Principafgørelsen præciserer, at børn anbragt uden for hjemmet har ret til samvær og kontakt, men at kommunen efter Servicelovens §71 kan fastsætte omfang og vilkår — herunder at afbryde samvær hvis det er nødvendigt for barnets sundhed eller udvikling. Praktisk betyder det: for borgere (forældre og børn) at retten til kontakt er beskyttet, men kan begrænses hvis der er konkret fare for barnets trivsel; for sagsbehandlere at beslutninger om afbrydelse eller overvåget samvær skal være individuelle, dokumenterede og begrundede med henblik på barnets tarv; for kommuner at søskende, selvom de er hinandens netværk, ikke får en fælles afgørelse automatisk — hver har selvstændig ret og skal vurderes særskilt. Netværket (fx bedsteforældre, søskende, stedforældre) har ikke partsstatus i sager om samvær/kontakt, kun barnet/den unge og indehaveren af forældremyndigheden er parter og klageberettigede. Hvis søskende er anbragt i forskellige kommuner, skal kommunerne koordinere sagsoplysning og løbende afklare, om nye forhold gør samvær muligt. Beslutninger om overvåget samvær eller midlertidig afbrydelse skal stå i rimelig forhold til målet (beskyttelse af barnets sundhed/udvikling) og ledsages af begrundelse og klagevejledning til de parter, som afgørelsen reelt er truffet over for. Bemærk også, at en meddelelse til ét barn om, at samvær ikke kan gennemføres af hensyn til et andet barn, ikke nødvendigvis er en afgørelse i forvaltningsretlig forstand og derfor ikke altid kræver begrundelse eller klagevejledning.

Praktiske konsekvenser

Individuel vurdering for hvert barn

Kommunen skal træffe selvstændige afgørelser for hvert anbragt barn, også hvis de er søskende eller netværk for hinanden. Beslutninger skal begrundes med henblik på barnets sundhed og udvikling (Servicelovens §71).

Netværk har ikke partsstatus

Søskende, bedsteforældre mv. regnes som netværk og er normalt ikke parter i sagen om samvær/kontakt; kun barnet/den unge og indehaveren af forældremyndigheden kan klage.

Koordination mellem kommuner

Hvis søskende er anbragt i forskellige kommuner, skal kommunerne koordinere oplysning og løbende vurdere, om forhold ændrer sig, så samvær kan gennemføres.

Hvornår gælder dette?

Når samvær begrænses eller afbrydes

Ved kommunens beslutning om at afbryde eller overvåge samvær/kontakt med henvisning til barnets sundhed eller udvikling (Servicelovens §71).

Sager med anbragte søskende

Når to anbragte børn er søskende eller indgår i hinandens netværk, og der skal træffes afgørelse om kontakt mellem dem — hver sag kræver en selvstændig vurdering.

Når netværk ønsker indflydelse

Hvis netværket ønsker partstatus eller klagemulighed, er afgørelsen relevant, fordi principafgørelsen præciserer, at netværket ikke er klageberettiget i sager om samvær/kontakt.

Ofte stillede spørgsmål

Har netværk (fx bedsteforældre eller søskende) partsstatus i samværssager?

Nej. Ifølge principafgørelsen har netværk normalt ikke partsstatus i sager om samvær/kontakt. Parter og klageberettigede er alene barnet/den unge og indehaveren af forældremyndigheden.

Kan kommunen stoppe samvær uden begrundelse?

Nej. En beslutning om afbrydelse skal være nødvendig af hensyn til barnets sundhed eller udvikling (Servicelovens §71) og skal som hovedregel begrundes og være ledsaget af klagevejledning over for de berørte parter.

Kan søskende få forskellige afgørelser om samvær?

Ja. Hvert barn har en selvstændig ret til kontakt, og kommunen skal træffe en særskilt afgørelse for hvert barn ud fra det enkelte barns tarv.

Hvem kan klage over en afgørelse om samvær?

Den unge (hvis myndig eller efter alder/evne) og indehaveren af forældremyndigheden kan klage. Kommunen skal oplyse om klagemulighed i afgørelsen.

Almindelige misforståelser

At netværk automatisk er part og kan klage i sager om samvær/kontakt.

At én afgørelse om søskende altid gælder begge børn; i virkeligheden skal hver barnets tarv vurderes særskilt.

At meddelelse om, at samvær ikke kan gennemføres af praktiske årsager altid er en formel afgørelse med klagevejledning.

Emneord
Afbrydelse af kontaktAfbrydelse af samværSamvær under anbringelseSamvær og kontakt med andre end forældreneKlageberettigedePartsstatusNetværk