Ankestyrelsens principmeddelelse 37-23 om samvær under anbringelse, afbrydelse af samvær, afbrydelse af kontakt, samvær og kontakt med andre end forældrene, netværk, partsstatus, klageberettigede
Ankestyrelsen ophævede afbrydelse af samvær for barn A, men stadfæstede afbrydelse for barn B; hver afgørelse vurderes ud fra barnets sundhed og udvikling.
Officiel principafgørelse
Principmeddelelsen fastslår Børn og unge, der bliver anbragt uden for hjemmet, har ret til samvær og kontakt med deres forældre og netværk. Kommunen træffer afgørelse om omfanget og udøvelsen af samværet og kontakten og kan fastsætte nærmere vilkår f...
Problemstilling
Var afbrydelse af samvær nødvendig af hensyn til barnets sundhed og udvikling?
Resultat
Ankestyrelsen ophævede afbrydelsen for A og stadfæstede afbrydelsen for B. Kommunen skal vurdere hver sag særskilt ud fra barnets tarv.
Analyse & Betydning
Principafgørelsen præciserer, at børn anbragt uden for hjemmet har ret til samvær og kontakt, men at kommunen efter Servicelovens §71 kan fastsætte omfang og vilkår — herunder at afbryde samvær hvis det er nødvendigt for barnets sundhed eller udvikling. Praktisk betyder det: for borgere (forældre og børn) at retten til kontakt er beskyttet, men kan begrænses hvis der er konkret fare for barnets trivsel; for sagsbehandlere at beslutninger om afbrydelse eller overvåget samvær skal være individuelle, dokumenterede og begrundede med henblik på barnets tarv; for kommuner at søskende, selvom de er hinandens netværk, ikke får en fælles afgørelse automatisk — hver har selvstændig ret og skal vurderes særskilt. Netværket (fx bedsteforældre, søskende, stedforældre) har ikke partsstatus i sager om samvær/kontakt, kun barnet/den unge og indehaveren af forældremyndigheden er parter og klageberettigede. Hvis søskende er anbragt i forskellige kommuner, skal kommunerne koordinere sagsoplysning og løbende afklare, om nye forhold gør samvær muligt. Beslutninger om overvåget samvær eller midlertidig afbrydelse skal stå i rimelig forhold til målet (beskyttelse af barnets sundhed/udvikling) og ledsages af begrundelse og klagevejledning til de parter, som afgørelsen reelt er truffet over for. Bemærk også, at en meddelelse til ét barn om, at samvær ikke kan gennemføres af hensyn til et andet barn, ikke nødvendigvis er en afgørelse i forvaltningsretlig forstand og derfor ikke altid kræver begrundelse eller klagevejledning.
Individuel vurdering for hvert barn
Kommunen skal træffe selvstændige afgørelser for hvert anbragt barn, også hvis de er søskende eller netværk for hinanden. Beslutninger skal begrundes med henblik på barnets sundhed og udvikling (Servicelovens §71).
Netværk har ikke partsstatus
Søskende, bedsteforældre mv. regnes som netværk og er normalt ikke parter i sagen om samvær/kontakt; kun barnet/den unge og indehaveren af forældremyndigheden kan klage.
Koordination mellem kommuner
Hvis søskende er anbragt i forskellige kommuner, skal kommunerne koordinere oplysning og løbende vurdere, om forhold ændrer sig, så samvær kan gennemføres.
Når samvær begrænses eller afbrydes
Ved kommunens beslutning om at afbryde eller overvåge samvær/kontakt med henvisning til barnets sundhed eller udvikling (Servicelovens §71).
Sager med anbragte søskende
Når to anbragte børn er søskende eller indgår i hinandens netværk, og der skal træffes afgørelse om kontakt mellem dem — hver sag kræver en selvstændig vurdering.
Når netværk ønsker indflydelse
Hvis netværket ønsker partstatus eller klagemulighed, er afgørelsen relevant, fordi principafgørelsen præciserer, at netværket ikke er klageberettiget i sager om samvær/kontakt.
Har netværk (fx bedsteforældre eller søskende) partsstatus i samværssager?
Nej. Ifølge principafgørelsen har netværk normalt ikke partsstatus i sager om samvær/kontakt. Parter og klageberettigede er alene barnet/den unge og indehaveren af forældremyndigheden.
Kan kommunen stoppe samvær uden begrundelse?
Nej. En beslutning om afbrydelse skal være nødvendig af hensyn til barnets sundhed eller udvikling (Servicelovens §71) og skal som hovedregel begrundes og være ledsaget af klagevejledning over for de berørte parter.
Kan søskende få forskellige afgørelser om samvær?
Ja. Hvert barn har en selvstændig ret til kontakt, og kommunen skal træffe en særskilt afgørelse for hvert barn ud fra det enkelte barns tarv.
Hvem kan klage over en afgørelse om samvær?
Den unge (hvis myndig eller efter alder/evne) og indehaveren af forældremyndigheden kan klage. Kommunen skal oplyse om klagemulighed i afgørelsen.
At netværk automatisk er part og kan klage i sager om samvær/kontakt.
At én afgørelse om søskende altid gælder begge børn; i virkeligheden skal hver barnets tarv vurderes særskilt.
At meddelelse om, at samvær ikke kan gennemføres af praktiske årsager altid er en formel afgørelse med klagevejledning.
Relaterede afgørelser
Har du spørgsmål?
Spørg Regelrytter AI chat for dybere forklaringer og kontekst om denne principafgørelse.
Foreslåede spørgsmål: