R-9-00

Det fremgik af sagen, at en kvinde havde modtaget kommunal hjemmehjælp siden 1997, hvor der blev truffet afgørelse om, at hun skulle modtage hjemmehjælp indtil videre. Ved et tilsynsbesøg den 11. januar 1999 traf kommunen afgørelse om, at hendes hjemmehjælp skulle standses den 15. januar 1999. Afgørelsen blev meddelt under tilsynsbesøget på en standardblanket, som var underskrevet af formanden for det sociale udvalg samt områdelederen. Afgørelsen indeholdt en generel begrundelse, hvoraf det fremgik, at der skulle ske budgetmæssige besparelser i kommunen.

Sagen blev efterfølgende forelagt for kommunens klageråd, som erklærede sig uenig i kommunens afgørelse. I brev af 12. maj 1999 fastholdt kommunen sin tidligere afgørelse.

Nævnet fik efterfølgende oplyst, at kvinden igen havde fået hjemmehjælp fra den 9. august 1999 til grovere rengøring, tøjvask og indkøb, efter at hendes helbredstilstand var blevet betydeligt forværret.

Nævnet meddelte i en skrivelse af 15. september 1999, at man betragtede grundlaget for klagen som bortfaldet, og at nævnet ikke foretog sig videre i sagen. Der blev ikke givet klagevejledning i forbindelse med meddelelsen.

Af klagen til Ankestyrelsen fremgik bl.a., at ansøgerens datter fra nævnet havde fået oplyst, at en prøvelse af fratagelsen af hjemmehjælpen i januar 1999 nu måtte anses for teoretisk, og at nævnet ikke anså sig for kompetent til at foretage en sådan prøvelse. Ankestyrelsen blev bl.a. spurgt om, hvorvidt det var korrekt, at der ikke i det administrative system kunne foretages prøvelse af en sagsbehandling/

mangel på samme, der medførte fratagelse af hjemmehjælp i 9 måneder.

Nævnet kom efterfølgende med bemærkninger til sagen i anledning af klagen. Nævnet henviste bl.a. til, at såfremt nævnet skulle træffe realitetsafgørelse i sagen, ville denne i bedste fald set fra ansøgers synspunkt gå ud på en ændring af den oprindelige afgørelse om ophør af hjemmehjælp og tildeling af hjemmehjælp igen fra tidspunktet for modtagelsen af nævnets afgørelse. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at ændre den trufne afgørelse.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om et nævn kunne afvise at behandle en klage over en kommunal afgørelse om standsning af praktisk bistand i form af hjemmehjælp alene med den begrundelse, at kommunen på et senere tidspunkt, på baggrund af nye forhold, havde genoptaget hjemmehjælpen.