85-10

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen

• Nævnets afgørelse af 6. august 2009

• Klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af 27. august 2009

• Nævnets genvurdering

A Kommune meddeler ved afgørelse af 18. februar 2009, at NN er omfattet af aktivlovens § 46 og bevilges revalidering.

Kommunen meddeler afslag på ansøgningen om en bærbar computer, idet der er tale om en helt almindelig bærbar computer, som skal anvendes i uddannelsen.

Kommunen oplyser, at nødvendige programmer og eventuelt bøger, som er en forudsætning for at kunne følge uddannelsen til bygningskonstruktør, vil blive bevilget efter beskæftigelsesindsatslovens § 76.

Nævnet ændrer kommunens afgørelse, således at NN er berettiget til støtte til en bærbar computer. Det er nævnets vurdering, at anskaffelse af en bærbar computer er en nødvendig følge af uddannelsen.

Nævnet hjemviser sagen til kommunen til fastsættelse af hvilken computer, der kan leve op til de krav, som ifølge uddannelsesstedet skal opfyldes for at gennemføre uddannelsen til bygningskonstruktør.

Nævnet oplyser, at NN kan klage til nævnet over kommunens nye afgørelse om valg af bedst og billigst egnet computer, hvis han er utilfreds med afgørelsen.

Nævnet lægger vægt på en skrivelse af 15. januar 2009 fra uddannelsesinstitutionen om, at en bærbar computer med de angivne specifikationer må anses for en nødvendig uddannelsesudgift for at NN kan gennemføre den bevilgede uddannelse til bygningskonstruktør. Skolen stiller ikke computere til rådighed for de studerende. Ifølge uddannelsesinstitutionen er de anslåede udgifter til computer og software omkring 8.000 kr. – 15.000 kr. afhængig af konfiguration, fabrikat og leverandør. De angivne specifikationer skal forstås som skolens krav og anbefalinger på det pågældende tidspunkt.

Nævnet oplyser, at det ikke fremgår af aktivlovens § 63 eller beskæftigelsesindsatslovens § 76, stk. 3, at der ikke kan bevilges hjælp til forbrugsgoder.

Kommunen klager. Kommunen bestrider ikke, at anskaffelsen af en computer er en nødvendig følge af uddannelsen.

Det er kommunens opfattelse, at en bærbar computer er at betragte som et forbrugsgode, der findes i de fleste hjem, der måtte ønske det. Dette er begrundelsen for kommunens afslag.

Nævnets fortolkning om, at det hverken fremgår af aktivlovens § 63 eller beskæftigelsesindsatslovens § 76, stk. 3, at der ikke kan bevilges hjælp til forbrugsgoder, er efter kommunens opfattelse ikke i overensstemmelse med lovens intentioner.

Efter kommunens opfattelse vil dette medføre, at alle uddannelsesrevalidender vil være berettiget til hjælp til fx computer, da det i dag må antages at være en nødvendig følge af uddannelsen uanset at alle, der måtte ønske det, i dag er i besiddelse af en computer. Kommunen henviser til oplysninger fra Danmarks Statistik, om at 63 % af danske familier i 2008 havde adgang til pc og internet i hjemmet via en bærbar computer. Kommunen mener, at fortolkningen ligeledes vil medføre, at såfremt en uddannelse medfører hjemmearbejde vil en revalidend desuden være berettiget til fx skrivebord, stol etc., uanset at alle må antages at have dette til rådighed i en almindelig bolig.

Nævnet fastholder afgørelsen ved genvurdering af sagen