8-13

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da Det Sociale Nævn traf afgørelse i sagen

• Det Sociale Nævns afgørelse af 18. januar 2012

• Klagen til Ankestyrelsen af 5. februar 2012

• Nævnets genvurdering

• Folketingets Ombudsmands brev af 16. november 2012

NN blev tilkendt førtidspension med virkning fra 1. maj 2011.

Kommunen traf efterfølgende afgørelse om beregning af førtidspension som samlevende.

Afgørelsen blev begrundet med, at der var en formodning for ægteskabslignende forhold, når parterne gennem kontante bidrag, bidrog til fælles boligudgifter (herunder forbrug) og husholdning.

Oplysningerne der lå til grund for afgørelsen var, NNs oplysninger om, at hun boede i et bofællesskab, hvor en del af udgifterne blev delt ligeligt, herunder boligudgifter, forbrug og husholdning.

Nævnet stadfæstede kommunens afgørelse.

Afgørelsen blev begrundet med, at NN ikke kunne anses for enlig i pensionslovens forstand.

Nævnet henviste til Ankestyrelsens praksis ved Principafgørelse P-20-95. Nævnet havde lagt afgørende vægt på, at hun alene havde ønsket at oplyse, at der var tale om bofællesskab, hvor de delte udgifter til bolig, herunder forbrug og husholdning.

NN klagede over nævnets afgørelse.

I klagen oplyste NN yderligere om parternes bolig og deres indbyrdes forhold.

Om boligens ejerforhold blev det oplyst, at NN oprindeligt havde ejet andelsboligen, men at halvdelen af andelsbeviset var overtaget af bofællen, for at sikre bofællen mod at blive smidt ud.

Om deres indbyrdes boligforhold blev det oplyst, at der var tale om en andelslejlighed på 112 m2, hvor bofællen havde to mindre værelser og NN havde et stort værelse. Resten af lejligheden blev benyttet af begge, herunder stue, bryggers, køkken og badeværelse.

Om deres indbyrdes forhold, blev det oplyst, at parterne havde en fælles bankkonto, hvor de satte samme beløb ind til betaling af faste udgifter. Parterne havde tillige en ”madkasse,” hvor de også lagde samme beløb i til forbrug og husholdning. Hvis den ene person havde gæster eller på anden måde brugte ud over det sædvanlige, betalte den pågældende selv for de ekstra omkostninger.

Desuden blev det oplyst, at madlavning, rengøring og lignende blev delt ligeligt mellem parterne.

Herudover blev det oplyst, at parterne havde samme telefonabonnement, men hver deres telefonnummer.

Endelig blev det oplyst, at parterne ikke havde samme vennekreds, og at de ikke blev betragtet eller fremstod som et par.

Det blev i den forbindelse anført, at det fandtes højst urimeligt, hvis vurderingen af om man er enlig ikke afhænger af, om man er gift eller lever i et parforhold, hvor man har forsørgerpligt overfor hinanden og er bundet sammen af et kærlighedsforhold.

Ved genvurderingen fastholdt nævnet afgørelsen.

Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at der var tale om egne og fælles værelser, at parterne havde en fælleskonto og en ”madkasse”, som gik til forbrug og husholdning, at parterne deltes om madlavning, rengøring og lignende.

Nævnet fandt, at der var tale om fælles husførelse, selv om parterne ikke levede som par.

Ankestyrelsen afviste den 1. marts 2011 at behandle klagen som principiel.

NN klagede efterfølgende til Folketingets Ombudsmand.

Ved brev af 16. november 2012 henvendte Folketingets Ombudsmand sig til Ankestyrelsen. I henvendelsen var det anført, at det ikke sås at være afklaret i praksis, om to personer, som af myndighederne ikke anses for at leve som et par, kan anses for samlevende i lovens forstand, når der som i den konkrete sag er tale om et vist boligmæssigt og økonomisk fællesskab.

Ankestyrelsen meddelte NN ved brev af 27. november 2012, at Ankestyrelsen havde genoptaget sagen og besluttet at antage sagen til principiel behandling.