P-26-97
Officiel principafgørelse
Det drejede sig om et ægtepar, hvor hustruen i 1993 fik ophold på et plejehjem, og hvor ægtefællen flyttede ind i 1996. Parret var stadig gift, men samlivet kunne ikke betragtes som genoptaget, siden det blev afbrudt ved hustruens indflytning på plej...
Sagsoplysninger
Det drejede sig om en ansøger, hvis hustru flyttede på plejehjem i 1993. Herefter blev ansøgeren betragtet som enlig i pensionslovens forstand. Ægteskabet blev ikke opløst.
I 1996 flyttede ansøgeren ind på det samme plejehjem som hustruen.
Kommunen traf herefter afgørelse om, at ansøgeren ikke længere opfyldte betingelserne for udbetaling af tillæg som reelt enlig, idet ansøgeren havde ophold på samme plejehjem som hustruen.
Ankenævnet ændrede kommunens afgørelse, idet nævnet fandt, at ansøgeren fortsat opfyldte betingelserne for tilkendelse af tillæg som reelt enlig.
Ankestyrelsen indhentede nye oplysninger, hvoraf det fremgik, at ægteparret havde hver sin selvstændige bolig.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om der var ret til særligt pensionstillæg som enlig, uanset at begge ægtefæller var på samme plejehjem.
Lovhenvisninger
Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 612 af 24. juni 1996 - § 49, stk. 2
Relaterede afgørelser
Har du spørgsmål?
Spørg Regelrytter AI chat for dybere forklaringer og kontekst om denne principafgørelse.