31-12
Resume
En opholdskommune havde ret til refusion for udgifter vedrørende en borger, der havde ophold i egen bolig og modtog 6 timers personlig støtte ugentlig, tilbud om beskyttet beskæftigelse i 3-4 timer ugentlig samt et aktivitets- og samværstilbud i mere...
Lovgrundlag
- Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - lovbekendtgørelse nr. 656 af 15. juni 2011 - § 9c, stk. 2, nr. 5
Sagsfremstilling
Vi har afgjort sagen på grundlag af:
• De oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen
• Nævnets afgørelse af 26. maj 2011
• Klagen til Ankestyrelsen af 23. juni 2011
• Nævnets genvurdering
Det fremgår af sagen, at NN i 2009-2010, i forbindelse med omstrukturering af sit daværende botilbud efter § 107 i serviceloven, flyttede i egen bolig, hvor han modtager et samlet tilbud, der bl.a. består af individuelle støttetimer efter servicelovens § 85, samt et aktivitets og samværstilbud efter servicelovens § 104. Der bevilges endvidere beskyttet beskæftigelse i 3-4 timer ugentlig.
B Kommune, der er betalingskommune, traf den 15. december 2010 afgørelse om, at der ikke er ret til refusion efter den 15. december 2010. Kommunen vurderede, at den samlede hjælp der blev ydet i eget hjem havde et så beskedent omfang, at hjælpen ikke træder i stedet for eller kan sidestilles med ophold i en boform.
Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse.
Nævnet har begrundet afgørelsen med, at der ikke var tale om så omfattende hjælpeforanstaltninger ved tilknyttet personale, som normalt karakteriser et botilbud.
A Kommune har klaget over Det Sociale Nævns afgørelse.
I klagen til Ankestyrelsen er det anført, at der utvivlsomt er tale om en uafbrudt foranstaltning, hvor den individuelle bostøtte løbende er justeret i takt med NNs brug aktivitets og samværstilbuddet. Det er oplyst, at personaledækningen i opgangsfællesskabet og aktivitets og samværstilbuddet varetages af kommunale specialvejledere.
Underinstansen har ved genvurdering ikke haft yderligere bemærkninger til sagen.
Afgørelse
Nøgleord
Relaterede afgørelser
Original principafgørelse:
Ankestyrelsens principafgørelse 31-12 på retsinformation.dk →