38-12

Kommunen har truffet afgørelse om, at borgeren havde ret til starthjælp.

Nævnet fandt derimod, at borgeren var arbejdstager i EU-retlig forstand. Borgerens ophold i andre EU-lande skulle derfor medregnes ved beregningen af, hvorvidt borgeren opfyldte betingelserne for kontanthjælp.

Nævnet har begrundet afgørelsen med, at EF- domstolen i sag C 1/97 har udtalt, at det i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt en person kan anses som arbejdstager, ikke er afgørende, hvordan midlerne til aflønningen er tilvejebragt. Det afgørende er, hvorvidt personen udfører ydelser mod vederlag for en anden og efter dennes anvisninger.

Kommunen har klaget over nævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen er det anført, at EF-domstolens afgørelse C 1/97 vedrører spørgsmålet om ophold, og derfor kan synspunkterne ikke anvendes i forbindelse med spørgsmål om ret til sociale ydelser. Kommunen har videre anført, at det ikke kan være meningen med EU-reglerne, at kommunen kan hjælpe en borger til en højere social ydelse ved at iværksætte job med løntilskud.

Kommunen henviser endvidere til, at det af Vejledning nr. 19 af 4. april 2008om EU/EØS-borgeres ret til kontanthjælp og starthjælp fremgår, at status som arbejdstager forudsætter ordinært arbejde af en vis varighed her i landet. ,

Nævnet har ved genvurderingen bemærket, at det forhold at EF-domstolens afgørelse C 1/97 handler om ret til ophold, ikke kan føre til et andet resultat, da begrebet arbejdstager fortolkes ens inden for alle områder af EU-retten