115-09
Resume
Personeri fleksjob, der ønskede at afholde ferie med ledighedsydelse, skulle give besked til kommunen om dette, forinden påbegyndelse af ferie, daretten til ydelsen ellers blev fortabt for hele ferien....
Lovgrundlag
- Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1460 af 12. december 2007 - § 74e
Sagsfremstilling
Pågældende var ansat i fleksjob og afholdt ferie fra 2. juli 2007 til 3. august 2007. Kommunen modtog den 23. juli 2007 ansøgningen om ledighedsydelse under afholdelse af ferien.
Kommunen gav efterfølgende afslag på ansøgningen om ledighedsydelse under ferie, idet kommunen anførte, at der skulle have været ansøgt om ledighedsydelse inden feriens påbegyndelse. Kommunen anførte endvidere, at ansøgeren var underrettet om reglerne herom, ligesom ansøgeren havde fået udleveret en brochure, hvor reglerne fremgik.
Beskæftigelsesankenævnet ændrede kommunens afgørelse og hjemviste sagen. Nævnet fandt således, at ansøgeren var berettiget til ledighedsydelse under ferie i det omfang, lovens øvrige betingelser var opfyldt.
Nævnet begrundede afgørelsen med, at bekendtgørelsens § 18 var uklart formuleret, idet det ikke tydeligt fremgik af bestemmelsen, om sanktionsreglen i § 18, stk. 2, alene rettede sig imod ledige, eller om den også rettede sig imod personer i beskæftigelse.
Nævnet fandt på baggrund heraf, at der i bekendtgørelsens § 18 alene var hjemmel til at foretage sanktioner overfor ledige, der ikke før feriens afholdelse havde givet meddelelse til kommunen, idet sanktioneni § 18, stk. 2, alenevedrørte ledige.
Nævnet fandt derfor, at kommunen ikke kunne meddele afslag på ledighedsydelse med henvisning til bekendtgørelsens § 18, idet det ikke medførte sanktioner for beskæftigede, at der ikke var givet meddelelse til kommunen forinden feriens afholdelse.
Kommunen klagede over nævnets afgørelse.
I klagen var det anført, at det lå i ordlyden af bekendtgørelsens § 18, at borgeren kun kunne afholde ferie med ledighedsydelse, hvis der var givet besked til kommunen før afholdelse af ferien. Kommunen henviste til, at der var udleveret en brochure angående fleksjob, hvor dette også var anført.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om der kunne ske udbetaling af ledighedsydelse under ferie, når ansøgningen om ledighedsydelse blev afleveret til kommunen enten under eller efter afholdelse af ferien.
Afgørelse
Nøgleord
Relaterede afgørelser
Original principafgørelse:
Ankestyrelsens principafgørelse 115-09 på retsinformation.dk →