23-11
Resume
En 11-årig dreng med svær mental retardering, ADHD og autisme var berettiget til en handicap-tandemcykel som hjælpemiddel. Ankestyrelsen lagde vægt på graden og omfanget af drengens nedsatte funktionsevne og de belastende følger, den havde for ham i ...
Lovgrundlag
- Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 81 af 4. februar 2011 - § 112
Sagsfremstilling
Vi har afgjort sagen på grundlag af:
• De oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen
• Nævnets afgørelse af 8. april 2010
• Klagen til Ankestyrelsen af 4. maj 2010
• Nævnets genvurdering
Kommunen kunne ved afgørelse af 25. november 2009 ikke imødekomme ansøgningen om bevilling af en handicap-tandemcykel som hjælpemiddel for din søn. Begrundelsen var, at en handicap-tandemcykel ikke ville tilføre din søn en selvstændig funktion, således han selvstændigt ville kunne cykle for eksempel til og fra en aktivitet. En handicap-tandemcykel ville således ikke lette din søns dagligdag i så væsentlig grad, at han var berettiget til en sådan som et hjælpemiddel.
Du har oplyst, at kommunen efterfølgende har vurderet, at en handicap-tandemcykel heller ikke vil kunne dækkes som en merudgift efter servicelovens § 41.
Nævnet tiltrådte ved afgørelse af 8. april 2010 kommunens afgørelse. Begrundelsen var, at din søn ikke havde nogen fysisk funktionsnedsættelse, som forhindrede ham i at gå eller tage offentlige transportmidler sammen med familien i stedet for at cykle. Nævnet vurderede herefter, at behovet for en handicap-tandemcykel i det foreliggende tilfælde ikke var af en sådan karakter, at cykel ville betyde en så væsentlig afhjælpning af den nedsatte funktionsevne eller ville kunne lette den daglige tilværelse for din søn i en sådan grad, at betingelserne i servicelovens § 112 kunne anses for opfyldt.
Du har klaget over nævnets afgørelse. Din klage er sammenfattet ovenfor under afsnittet om bemærkninger til klagen.
Nævnet har ved genvurdering bemærket, at nævnet alene havde taget stilling til kommunens afgørelse i henhold til servicelovens § 112 og § 113, da det fremgik af afgørelsen, at ansøgningen samtidig var sendt videre til kommunens Børn- og Unge Afdeling med henblik på en vurdering af, om ansøgningen ville kunne imødekommes som en merudgift i henhold til servicelovens § 41. Nævnet havde derudover ikke yderligere bemærkninger til sagen.
Ankestyrelsens lægekonsulent har vejledt om de lægelige spørgsmål i sagen.
Afgørelse
Nøgleord
Relaterede afgørelser
Original principafgørelse:
Ankestyrelsens principafgørelse 23-11 på retsinformation.dk →