9-11

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da Beskæftigelsesankenævnet traf afgørelse i sagen

• Beskæftigelsesankenævnets afgørelse af 18. november 2009

• Klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af 14. december 2009

• Beskæftigelsesankenævnets genvurdering

I traf afgørelse om, at NN fra den 1. maj 2009 alene havde ret til befordringsgodtgørelse efter kilometertaksten minus 24 kilometer pr. dag. Begrundelsen var, at der ikke var lovhjemmel til at betale NNNs fulde udgift til befordring med fly mellemA og B.

Beskæftigelsesankenævnet ændrede kommunens afgørelse.

Begrundelsen var, at NN som revalidend var omfattet af personkredsen i lovens § 2, nr. 4, således at hun herefter var omfattet af personkredsen i lovens § 82, stk. 5.

Nævnet lagde vægt på, at det var nødvendigt for NN at tage fly fraA tilB for at deltage i undervisningen til diætist.

Nævnet henviste til, at NN skulle revalideres, da hun på grund af psykiske problemer ikke kunne fortsætte med sit hidtidige erhverv.

Nævnet fandt endelig, at kommunen burde være vidende om de faktiske transportudgifter ved godkendelse af et studieforløb i B, og at disse omkostninger ikke ville være mulige at afholde af revalideringsydelsen.

Kommunen har klaget over afgørelsen.

.

I klagen er det anført, at der som udgangspunkt ydes støtte til revalidender til befordring efter faste takster. Der kan dog ydes hjælp til den faktiske udgift, hvis denne er en følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Kommunen henviser til Principafgørelse N-8-06.

Kommunen anfører endvidere, at NN var i stand til at anvende almindelige offentlige transportmidler. Problemet var afstanden mellem hendes bopæl og uddannelsesstedet.

Når kommunen havde bevilget revalidering og dette måtte medføre udgifter til ophold iB for at kunne følge undervisningen, var det kommunens opfattelse, at der kunne ydes nødvendig støtte hertil med hjemmel i lovens § 76, stk. 3.