Aktivloven
2010

17-10

J.nr.: 2100080-09

Resume

Der var ikke hjemmel til at anvende sanktionsreglerne i lov om sygedagpenge ved standsning af ledighedsydelse. Det betød, at kommunens standsning af ledighedsydelse var ugyldig....

Lovgrundlag

  • Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 946 af 1. oktober 2009 - § 74b og § 74a, stk. 5

Sagsfremstilling

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

De oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen

Nævnets afgørelse af 28. maj 2009

Klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af 18. juni 2009

Nævnets genvurdering

A Kommune meddeler ved afgørelse af 8. september 2008, atNN uden rimelig grund er udeblevet fra opfølgningssamtale. Ret til ledighedsydelse bortfalder derfor fra den 10. september 2008, jf. lov om sygedagpenge § 21, stk. 1, nr. 3, og lov om aktiv socialpolitik § 74a, stk. 5.

Nævnet ophæver kommunens afgørelse.

Nævnet finder, at der ikke er hjemmel til at anvende § 21, stk. 1, nr. 3, til at standse ledighedsydelsen.

Kommunen oplyser i klagen, at NN modtog ledighedsydelse men var sygemeldt. Sagen blev fulgt op efter reglerne om opfølgning, jf. § 74a, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik.

DaNN ikke medvirkede i kommunens opfølgning af sagen, traf kommunen den 8. september 2008 afgørelse om ophør af ledighedsydelse, jf. § 21, stk. 1, nr. 3, i lov om sygedagpenge.

Kommunen finder, at sagen er principiel, idet nævnets afgørelse betyder, at kommunen på den ene side ifølge lov om aktiv socialpolitik er forpligtet til at følge op efter reglerne i lov om sygedagpenge, men på den anden side ikke har nogen sanktionsmulighed, såfremt borgeren ikke medvirker. Kommunen mener, at det således alene er borgeren, der afgør, om sagen skal følges op eller ej.

Afgørelse

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i NN's sag om standsning af ledighedsydelse Resultatet er: – Kommunens standsning af ledighedsydelse var ugyldig. Det betyder, atNN fortsat har ret til udbetaling af ledighedsydelse, såfremt hun opfylder betingelserne. Vi er således kommet til samme resultat som Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen YY.

Nøgleord

LedighedsydelseHjemmelSanktionerStandsning