143-09

Ankestyrelsen vurderede, at drengen ikke kunne bo hjemme, da der var åbenbar risiko for, at hans sundhed og udvikling ville lide alvorlig skade ved ophold i hjemmet, og da problemerne ikke kunne løses på anden måde. Årsagen til det var, at faderen på grund af begrænsede personlige ressourcer og hans ustabile måde at leve på ikke kunne give drengen tilstrækkelig omsorg i dagligdagen og sikre ham den ro, tryghed, stimulation og støtte, som han havde brug for. Desuden havde drengen nogle særlige behov og problemer, der skulle tilgodeses. Årsagen var endvidere, at faderen havde erkendt, at han havde udsat drengen for vold flere gange. Ankestyrelsen henviste til, at faderen ikke havde de tilstrækkelige personlige ressourcer, der var nødvendige for at sikre drengen en god udvikling og sundhed. Desuden var det beskrevet, at faderen havde overladt drengen meget til sig selv blandt andet vedrørende praktiske forhold i hjemmet og lektielæsning, medens han havde været på arbejde til sent om aftenen, at han ikke havde deltaget i skole- og hjemsamtaler og andre møder på skolerne trods gentagne henvendelser herom, samt at han havde erkendt, at han flere gange var blevet så frustreret over, at drengen ikke havde hørt efter, hvad han havde sagt, at han til sidst havde slået ham. Ankestyrelsen noterede sig endvidere, at faderen endnu ikke havde besøgt sin søn på opholdsstedet, samt at det endnu ikke havde været muligt fra forvaltningens side at etablere samvær mellem faderen og sønnen.