211-09
Resume
En Milestone 311 DAISY diktafon med notatapparat ville efter en konkret og individuel vurdering ikke i væsentlig grad afhjælpe de varige følger af ansøgers nedsatte syn eller medføre en væsentlig lettelse af den daglige tilværelse, idet ansøger, der ...
Lovgrundlag
- Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 112
Sagsfremstilling
En 48-årig næsten blind mand søgte om bevilling af en Milestone 311 DAISY diktafon med noteapparat med mere. Manden udførte en del foreningsarbejde og var bevilget en bærbar computer med talesyntese.
Kommunen gav afslag, da en diktafonvar et almindeligt forbrugsgode, der kostede under lovens bagatelgrænse på 500 kr.
Det sociale nævn tiltrådte kommunens afgørelse.
Nævnet henviste til, at ansøger havde en bærbar pc og DAISY-afspiller, og at han kunne bruge en almindelig diktafon som supplement.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om en DAISY-afspiller i væsentlig grad kunne afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne eller i væsentlig grad kunne lette den daglige tilværelse i hjemmet, herunder om læsebehovet kunne tilgodeses ved allerede bevilgede hjælpemidler.
Afgørelse
Nøgleord
Relaterede afgørelser
Original principafgørelse:
Ankestyrelsens principafgørelse 211-09 på retsinformation.dk →