RegelrytterPrincipafgørelserAnkestyrelsens principmeddelelse 15-20

Ankestyrelsens principmeddelelse 15-20

PrincipafgørelseAktivloven2020

Ankestyrelsen hjemviste/ændrede sager om særlig støtte, fordi kommunen ikke havde tilstrækkeligt oplyst eller forkert vurderet rimelig bolig og eget initiativ ved flytning.

Ankestyrelsen
Afgørelse fra Ankestyrelsen

Officiel principafgørelse

Se original

Der kan ydes særlig støtte til høje boligudgifter og stor forsørgerbyrde til personer, der opfylder betingelserne om social begivenhed i aktivloven. For at en person kan være berettiget til særlig støtte, skal dennes nettoboligudgift overstige et græ...

Sådan vurderer vi sagen Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at kommunen ikke har ret til at beregne den særlige støtte på grundlag af nettoboligudgiften til din tidligere bolig på adresse X. Vi vurderer dermed, at du ikke på eget initiativ har forøget din nettoboligudgift. Vi vurderer derfor, at du kan have ret til særlig støtte fra ansøgningstidspunktet, hvis du i øvrigt opfylder betingelserne i bekendtgørelse om særlig støtte. Hvad er afgørende for resultatet Vi lægger vægt på, at du den 23. oktober 2019 søger om særlig støtte til din bolig på adresse Y, som du ifølge lejekontrakten overtog den 1. oktober 2019. Vi lægger også vægt på oplysningerne i sagen om, at boligudgifterne til din bolig på adresse Y udgør i alt 8.075 kr. pr. måned. Det fremgår af sagen, at du har udgifter til husleje på 7.075 kr., varme 700 kr. og vand 300 kr. Boligen er 105 m2 og består af 3 værelser. Vi lægger desuden vægt på, at der ikke er oplysninger i sagen om din udgift til el, eller om du er berettiget til at modtage boligstøtte. Vi lægger videre vægt på, at du før flytning til adresse Y boede til leje hos en veninde og hendes familie på adresse X. Vi lægger i den forbindelse vægt på oplysningerne i lejekontrakten om, at boligen er på 75 m2 med 2 værelser og adgang til fælles køkken. Lejemålet begyndte den 1. marts 2019 og huslejen er på 4.500 kr. pr. måned. Vi lægger således vægt på, at du den 1. oktober 2019 flytter fra adresse X til en ny bolig på adresse Y med en højere nettoboligudgift. Vi er opmærksomme på, at kommunen har vurderet, at din bolig på adresse X var en rimelig bolig for dig, og at du på eget initiativ har forøget dine nettoboligudgifter, fordi det ikke fremgår af din lejekontrakt, at lejemålet på adresse X er midlertidigt, og fordi du ikke har en skriftlig opsigelse fra din veninde, som er udlejer. Vi lægger dog vægt på oplysningerne i sagen om, at din veninde som udlejer i brev af 26. november 2019 har oplyst, at du blev nødt til at fraflytte deres hus, da de selv havde brug for hele huset, og at det hele tiden havde været meningen, at der var tale om en midlertidig løsning som følge af, at der var opstået skimmelsvamp i din tidligere bolig. Vi lægger derfor vægt på, at det ikke fremgår af sagens oplysninger, at du på eget initiativ er fraflyttet din tidligere bolig. Vi bemærker, at kommunen skal beregne, om du har ret til særlig støtte beregnet på grundlag af nettoboligudgiften til din faktiske bolig. Om reglerne Efter reglerne kan der ydes særlig støtte til personer, der har været ude for ændringer i deres forhold, og som er særlig vanskeligt stillet grundet høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde. Der kan som udgangspunkt ydes særlig støtte til høje boligudgifter, hvis nettoboligudgiften overstiger det fastsatte grænsebeløb. Grænsebeløbet for, hvornår nettoboligudgiften kan berettige til beregning af særlig støtte, udgør 3.050 kr. i 2019 for personer, der ikke har forsørgelsespligt over for børn. Efter bekendtgørelsen om særlig støtte indgår huslejeudgiften, udgifter til vand, varme, gas, el og andre løbende udgifter, som er knyttet til boligen, ved beregningen af nettoboligudgiften. Nettoboligudgiften indeholder også bidrag til fælles antenneanlæg, hvis der er en ufravigelig pligt til at afholde udgiften. Nettoboligudgiften fradrages tilskud efter boliglovgivningen (boligstøtte). Vi bemærker, at hvor der ikke foreligger oplysninger om den faktiske forbrugsudgift, skal kommunen lade et anslået beløb indgå i beregningen af nettoboligudgiften til den billigere bolig. Vi bemærker, at kommunen kan indhente oplysninger om den gennemsnitlige forbrugsudgift for en sammenlignelig husstand hos udbyderen. Endelig bemærker vi, at kommunen kan beregne den boligstøtte, som borgeren ville være berettiget til ved en billigere bolig, på Udbetaling DK hjemmeside. Efter reglerne medtages den forøgede boligudgift ikke ved beregningen af den særlige støtte, hvis den støtteberettigede har en rimelig bolig og på eget initiativ forøger sine boligudgifter, fx ved at flytte til en anden bolig. Beregningen af den særlige støtte, der er baseret på nettoboligudgiften til en tidligere rimelig bolig, skal udgiftsreguleres på samme måde som en faktisk nettoboligudgift. Nettoboligudgiften skal således være et udtryk for den nettoboligudgift, som personen ville have, såfremt den pågældende ikke var fraflyttet den tidligere bolig. Vi henviser til vores principafgørelse 91-17. Vi bemærker, at kommunen kan indhente oplysninger om gennemsnitslige forbrugsudgifter for en sammenlignelig husstand hos udbyderen. Efter aktivlovens regler skal kommunen foretage løbende opfølgning af sager om hjælp efter aktivlovens regler. Mødebehandling Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.

Problemstilling

Kunne kommunen beregne særlig støtte ud fra en fraflyttet boligs nettoboligudgift?

Resultat

Ankestyrelsen fandt, at kommunen ikke havde ret til at beregne støtte efter den fraflyttede bolig uden tilstrækkelig oplysning; sager hjemvist/ændret.

Analyse & Betydning

Afgørelsen præciserer, hvordan kommuner skal vurdere 'rimelig bolig' og om borger har forøget boligudgifterne på eget initiativ ved beregning af særlig støtte efter aktivloven (se fx §§ 3-5 og § 34) og bekendtgørelsen om særlig støtte. Kommunen skal bygge vurderingen på faktiske forhold: lejekontrakter, varighed af ophold, CPR-registrering (og perioder uden fast bopæl), breve eller anden dokumentation, og om flytningen skyldtes borgerens ønske eller eksterne forhold. Hvis borgeren havde en rimelig bolig, og flytningen alene var på eget initiativ for at få en dyrere bolig, kan kommunen beregne støtten ud fra den rimelige (tidligere) bolig for at forhindre misbrug. Men kommunen må ikke antage dette uden at oplyse sagen tilstrækkeligt — der er en udredningspligt efter forvaltningsretten. Praktisk betyder afgørelsen: borgere bør dokumentere årsag og varighed ved skift af bolig (lejekontrakt, opsigelse, udlejererklæring, CPR-udskrift), sagsbehandlere skal indhente og vurdere sådanne oplysninger konkret, og kommuner skal undgå standardantagelser om midlertidighed eller eget initiativ. Særlige støttebeløb fastsættes efter bekendtgørelsens grænsebeløb og beregnes på nettoboligudgifter — altså faktiske udgifter minus det beløb borger antages at kunne afholde selv. Afgørelsen viser også, at perioder med uregistreret bolig (fx ophold i campingvogn) skal oplyses og vurderes konkret, ikke blot ignoreres.

Praktiske konsekvenser

Dokumentationskrav for borgere

Medbring lejekontrakter, opsigelse eller skriftlig meddelelse fra udlejer, kvitteringer og CPR-udskrift. Disse oplysninger er ofte afgørende for at få særlig støtte.

Sagsoplysning for kommuner

Kommunen skal aktivt undersøge faktiske forhold (herunder perioder uden fast bopæl) og kan ikke afvise støtte alene fordi et tidligere lejemål ikke er formelt tidsbegrænset.

Beregningspraksis

Hvis borgeren har haft en rimelig bolig og selv har valgt at øge udgifterne, kan kommunen bruge tidligere nettoboligudgift som grundlag; ellers bruges borgerens faktiske udgifter og bekendtgørelsens grænsebeløb.

Hvornår gælder dette?

Ansøgning om særlig støtte til bolig

Når en person ansøger om særlig støtte til høje boligudgifter efter aktivloven, og kommunen skal vurdere nettoboligudgift i forhold til grænsebeløb.

Flytning eller fraflytning

Ved flytning fra et tidligere lejemål med lavere husleje til en dyrere bolig, især hvis der er tvivl om årsagen til flytningen (eget ønske vs. udenforliggende forhold).

Perioder uden fast bopæl

Når borger er registreret uden fast bopæl (fx ophold i campingvogn), fordi kommunen skal undersøge og vurdere disse faktiske forhold ved rimelighedsvurderingen.

Ofte stillede spørgsmål

Kan kommunen altid bruge min tidligere leje som udgangspunkt?

Nej. Kommunen kan kun beregne støtte på baggrund af en tidligere (rimelig) bolig, hvis borger har forøget udgifterne på eget initiativ. Kommunen skal oplyse sagen tilstrækkeligt og vurdere dokumentationen konkret.

Hvad skal jeg dokumentere for at få særlig støtte?

Lejekontrakter, opsigelser, breve fra udlejer eller den person du boede hos, kvitteringer for betaling, og CPR-udskrift. Dokumentation om varighed og årsag til ophold er vigtig.

Kan jeg få støtte fra ansøgningsdatoen?

Ja — hvis du i øvrigt opfylder betingelserne og kommunen/Ankestyrelsen vurderer, at du ikke på eget initiativ har forøget dine boligudgifter, kan støtten gives fra ansøgningstidspunktet.

Hvad sker hvis jeg boede midlertidigt i en campingvogn?

Kommunen skal undersøge de faktiske forhold (varighed, årsag, registrering i CPR). Midlertidigt ophold betyder ikke automatisk, at tidligere bolig var rimelig eller at udgiften må medregnes.

Almindelige misforståelser

At kommunen altid kan beregne støtte efter en tidligere lavere husleje uden yderligere undersøgelse.

At registrering uden fast bopæl automatisk gør en tidligere bolig urimelig.

At særlig støtte dækker alle former for boligudgifter uden hensyntagen til grænsebeløbet i bekendtgørelsen.

Emneord
Beregning af særlig støtteFaktiske forholdBoligudgiftRimelig bolig