Y-2-03
Resume
En lønmodtager havde ikke mulighed for at optjene ret til fleksydelse. Begrundelsen var, at lønmodtageren af økonomiske grunde havde fravalgt at indbetale bidrag til efterlønsordningen i perioden 1. april 1999 til den 1. oktober 1999. Der kunne ikke ...
Lovgrundlag
- Lov om fleksydelse - lovbekendtgørelse nr. 758 af 26. august 2002 - § 2, stk. 1, nr. 4, § 40, stk. 1, § 40, stk. 6 og § 41, stk. 1
- Lov om fleksydelse - lovbekendtgørelse nr. 871 af 6. juli 2007 - § 2a, stk. 7
Sagsfremstilling
Lønmodtageren var født den 20. april 1944. Han blev visiteret til fleksjob den 1. oktober 1999.
Han havde været medlem af en A-kasse i perioden 24. april 1984 til den 31. oktober 1999, men havde ikke indbetalt bidrag til efterlønsordningen i perioden 1. april 1999 til den 1. oktober 1999.
Lønmodtageren oplyste på forespørgsel fra Arbejdsdirektoratet, Fleksydelseskontoret, at det var fordi det var for dyrt. På grund af manglende danskkundskaber forstod han ikke konsekvenserne af ikke at betale. Brevet til Fleksydelseskontoret var skrevet af en kollega på grund af problemer med sproget.
I klagen til Ankestyrelsen blev det gjort gældende, at den manglende indbetaling af efterlønsbidrag skyldtes, at lønmodtageren ikke forstod betydningen af at lade være at betale. Der henvistes til, at han netop havde fået bevilget fleksjob, fordi hans dårlige danskkundskaber gjorde det umuligt at bestride et normalt arbejde. Det blev i brev af 2. december 2002 endvidere gjort gældende, at der var tale om en bagatelagtig periode.
Arbejdsdirektoratet, Fleksydelseskontoret traf afgørelse om, at lønmodtageren ikke ville kunne opnå ret til fleksydelse, inden han fyldte 65 år, efter reglerne i fleksydelseslovens § 2, stk. 1, nr. 4, og § 40, stk. 1.
Begrundelsen var, at der var en afbrydelse i optjeningsperioden fra den 1. april 1999 til den 1. oktober 1999, hvor der ikke var indbetalt bidrag til efterlønsordningen.
Fleksydelseskontoret fandt ikke grundlag for at se bort fra den manglende indbetalingsperiode, da lønmodtageren havde fravalgt betaling til efterlønsordningen af økonomiske grunde. Dette var efter Fleksydelseskontorets opfattelse ikke en sådan særlig undskyldende omstændighed, der kunne give grundlag for dispensation.
Afgørelse
Nøgleord
Relaterede afgørelser
Original principafgørelse:
Ankestyrelsens principafgørelse Y-2-03 på retsinformation.dk →