U-9-02

Ankestyrelsen tiltrådte Arbejdsskadestyrelsens afgørelse og vurderede, at sikrede havde opfyldt sin pligt til at medvirke til behandling, jf. lovens § 33, stk. 1 og 2, sammenholdt med lovens § 22, stk. 1 og § 28, stk. 1. Sikrede var derfor berettiget til udbetaling af godtgørelse for varigt mén, uden at der kunne ske nedsættelse af ydelsen. Begrundelsen for afgørelsen var, at sikrede efter Ankestyrelsens vurdering i fornødent omfang havde opfyldt sin pligt til at medvirke til behandling i medfør af lovens § 22, stk. 1, idet hun havde ladet sig undersøge af speciallæge på Arbejdsskadestyrelsens foranledning og efterfølgende havde modtaget behandling for generne i det beskadigede knæ. Hun havde således været berettiget til at afslå at lade sig operere for at få rekonstrueret korsbåndet i det beskadigede knæ. Der var derfor ikke grundlag for at lade hendes godtgørelse for varigt mén nedsætte eller helt bortfalde. Ankestyrelsen vurderede samtidig, at sikrede i aktuelle sag havde opfyldt sin almindelige pligt til at begrænse skadefølgerne mest muligt, idet hun efter ulykkestilfældets indtræden havde deltaget i genoptræning af det beskadigede knæ. Ankestyrelsen bemærkede til det i klagen anførte, at de helbredsmæssige følger efter ulykkestilfældet efter en lægelig vurdering ansås afklarede på tidspunktet for Arbejdsskadestyrelsens afgørelse. Det forhold, at sikrede eventuelt ved et operativt indgreb ville få færre mén, kunne ikke ændre herpå. Ankestyrelsen tiltrådte således Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.