U-8-97

Sagen vedrørte en 54-årig kvinde, som i 1992 var udsat for en ulykke, da hun faldt og slog hovedet.

Tilfældet blev anerkendt som arbejdsskade. Der blev lagt vægt på, at skaden skete under udøvelse af borgerligt ombud, jf. lovens § 3, nr. 1.

Ved afgørelse af 10. maj 1994 blev det varige mén vurderet til 12%.

Skadelidte var ansat i et arkitektfirma. På skadestidspunktet arbejdede hun 29 timer om ugen, men var på grund af strukturændringer blevet opsagt. Efter arbejdsskadens indtræden blev der indgået ny ansættelsesaftale med en ugentlig arbejdstid på 18,5 timer. Den 1. marts 1995 blev der igen indgået ny ansættelsesaftale med en ugentlig arbejdstid på 16 timer.

Hun var samtidig medlem af en kommunalbestyrelse og offentlig udpeget repræsentant i bestyrelsen for en bank. I 1994 blev hun også formand for et kommunalt udvalg og medlem af repræsentantskabet i et naturgasselskab. Arbejdsskadestyrelsen traf den 1. september 1994 afgørelse om erhvervsevnetab og årsløn. Erhvervsevnetabet blev vurderet til 35% med udbetaling som løbende ydelse. Der var samtidig fastsat revision den 1. marts 1995. Indtægterne fra borgerligt ombud indgik ikke ved fastsættelse af årsløn og vurderingen af tab af erhvervsevne.

Arbejdsskadestyrelsen traf ny afgørelse om erhvervsevnetab den 4. januar 1996. Tabet af erhvervsevne blev vurderet til 20%. Arbejdsskadestyrelsen lagde vægt på en sammenligning mellem hvad hun tjente ved lønarbejde og borgerligt ombud, sammenholdt med hvad hun ville have tjent ved borgerligt ombud og en fortsat arbejdstid på 29 timer om ugen i arkitektfirmaet.

I slutningen af 1996 ønskede arbejdsgiver, at hun skulle gå på fuld tid. Dette ønskede skadelidte ikke og opsagde derfor sin stilling. Hun havde fået ny stilling som kontorassistent med en ugentlig arbejdstid på 15 timer. Lønnen var væsentlig lavere end lønnen i arkitektfirmaet.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af om indtægter ved borgerligt ombud skal medregnes med vurderingen af tab af erhvervsevne.