U-5-99
Officiel principafgørelse
Ankestyrelsen har i et principielt møde behandlet 4 sager med henblik på præcisering af kriteriet for "kraftbetonet arbejde". Der var i sagerne anmeldt tennisalbue, seneskedehindebetændelse i underarm og seneskedehindebetændelse i tommelfinger. Arbej...
Lovhenvisninger
Lov om sikring mod følger af arbejdsskade - lovbekendtgørelse nr. 1058 af 17. december 1998 - § 9, nr. 4 og § 10, stk. 1, nr. 2
Sagsfremstilling 1:
Sag nr. 1 - j.nr. 101927-98 Sagen vedrørte anerkendelse af en anmeldt højresidig tennisalbue hos en 43-årig kartonnagearbejder, der havde arbejdet på samme fabrik i 14 år med forskellige arbejdsfunktioner. Fra september/oktober 1996 frem til anmeldelsen den 10. marts 1997 havde han arbejdet i et formværksted med fremstilling og montage af klinger.
Arbejdet var beskrevet i nogle spørgeskemaer og i to speciallægeerklæringer. Det fremgik bl.a. heraf, at han startede med at måle klingerne op og herefter klippede huller i klingerne, således at disse kunne fastgøres. Klingerne skulle derpå igennem en bukkemaskine, som blev betjent med foden. Disse arbejdsprocesser involverede kun ringe kraftanvendelse. Herefter skulle klingerne sættes i forme. Ved denne arbejdsproces blev kobberhammere anvendt til at banke klingerne ned i et spor. De anvendte hammere vejede op til 1 kg. Arbejdet involverede en vis kraftanvendelse og præcision. Manden oplyste, at han arbejdede ca. 4 timer dagligt ved denne arbejdsproces, hvilket indebar, at han foretog omkring 8000 slag med hammeren.
Arbejdsskadestyrelsen fandt ikke, at den højresidige tennisalbue var omfattet af loven.
Arbejdsskadestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at der var tale om varieret arbejde med forskellige arbejdsfunktioner, og at arbejdet i lovens forstand ikke var kraftbetonet. Herefter var betingelserne for anerkendelse af tennisalbue efter erhvervssygdomsbekendtgørelsens § 2 og bilag 1, gruppe E, pkt. 6 b ikke opfyldt.
Kartonnagearbejderens forbund påklagede Arbejdsskadestyrelsens afgørelse til Ankestyrelsen. I klagen anførtes det bl.a., at arbejdet ikke kunne anses for varieret, da arbejdsbevægelsen blev udført 8.000 gange i ca. 4 timer på en arbejdsdag, svarende til, at arbejdsbevægelsen, hvor hammeren blev anvendt, blev udført en gang i sekundet. Forbundet fandt endvidere, at arbejdet var kraftbetonet.
Under sagens behandling i Ankestyrelsen indhentede fabrikken en udtalelse fra Bedriftssundhedstjenesten (BST), der navnlig blev bedt om at måle tidsforbruget i forbindelse med de beskrevne arbejdsprocesser. Målingerne viste, at arbejdet med kobberhammerenoptog op mod 25% af arbejdstiden, men at de forskellige arbejdspro cesser hele tiden afbrød hinanden.
Relaterede afgørelser
Har du spørgsmål?
Spørg Regelrytter AI chat for dybere forklaringer og kontekst om denne principafgørelse.