U-14-01

Lov om sikring mod følger af arbejdsskade - lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 - § 9, nr. 4, § 10, stk. 1, nr. 1, § 10, stk. 1, nr. 2, 1. og 2. led, § 24, stk. 1 og § 24, stk. 2

Kong Christian Den Femtes Danske Lov - Lov af 15. april 1683 -

Sagsfremstilling 1:

Sag nr.1 - 100407-00 og 100420-00

Sagerne vedrørte genoptagelse af spørgsmålet om anerkendelse af to anmeldte lidelser i form af kronisk bronkitis og en lænderyglidelse hos en 45-årig mand.

Efter det oplyste havde manden siden 1977 arbejdet som specialarbejder på en virksomhed, der bl.a. fremstillede forskellige kemikalier. Arbejdet havde bl.a. bestået i losning af varer og kørsel med gummiged. Manden havde i den forbindelse været udsat for støv fra råmaterialer til fremstilling af gødning, herunder fosfor-, svovl-, kvælstof- og kaliumforbindelser. Desuden havde han i nogen grad været udsat for helkropsvibrationer og havde arbejdet i uhensigtmæssige arbejdsstillinger.

Arbejdstilsynet og BST havde i årene 1992 til 1994 ved flere lejligheder udtalt sig kritisk om støvmængden på virksomheden. Manden havde været undersøgt på en arbejdsmedicinsk klinik i sommeren 1995. Af den arbejdsmedicinske journal fremgik det bl.a., at han ikke havde været beskæftiget i produktionsleddet i årene 1977 til 1983. Herefter havde han et par år været beskæftiget med losning af svovlsyre. De seneste mange år havde han kørt varer med gummiged. Han havde primært været beskæftiget på lageret. På baggrund af mandens oplysninger blev det i erklæringen fra den arbejdsmedicinske klinik konkluderet, at han havde været støvudsat i meget høj grad. Manden havde gennem ca. 20 år røget 10-20 cigaretter dagligt. Han blev sygemeldt i 1995 med nogle luftvejssymptomer, hvilket klinikken vurderede som kronisk bronkitis. Han havde desuden tilbagevendende rygproblemer i form af lændehold.

I afgørelse af 24. oktober 1995 fandt Arbejdsskadestyrelsen på dette grundlag ikke, at mandens kroniske bronkitis kunne anerkendes efter loven. Arbejdsskadestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at han havde et stort tobaksforbrug, som med overvejende sandsynlighed var årsag til lidelsen.

I afgørelse af 9. januar 1996 fandt Arbejdsskadestyrelsen på samme grundlag ikke, at mandens lænderyglidelse kunne anerkendes efter loven. Arbejdsskadestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at han efter det oplyste havde været beskæftiget med kørsel med gummiged og gaffeltruck, men ikke med tungt rygbelastende løftearbejde. Under henvisning til Erhvervssygdomsudvalgets praksis fandt Arbejdsskadestyrelsen herefter ikke, at tilfældet kunne anerkendes.

I brev af 17. maj 1999 blev der på mandens vegne anmodet om genoptagelse af begge sager. Der blev i den forbindelse bl.a. henvist til, at arbejdsgiverens forsikringsselskab havde erkendt erstatningsansvaret for ryglidelsen fuldt ud og for den kroniske bronkitis med 1/3. Til brevet var vedlagt en medicinsk og en ortopædkirurgisk speciallægeerklæring af henholdsvis 31. juli 1998 og af 26. april 1999. Der blev endvidere anmodet om, at forældelsesfristen blev suspenderet.

I to afgørelser af 30. november 1999 fandt Arbejdsskadestyrelsen ikke, at der var grundlag for at genoptage sagerne. Ved afgørelserne lagde styrelsen vægt på, at der ikke var fremkommet oplysninger, der viste, at der var sket en ændring af forholdene siden Arbejdsskadestyrelsens afgørelser af henholdsvis 24. oktober 1995 og af 9. januar 1996. Arbejdsskadestyrelsen fandt ikke, at der kunne dispenseres for fristen for genoptagelse i § 24, stk. 1.

I forbindelse med klagen til Ankestyrelsen fremsendte mandens faglige organisation et udskrift af retsbogen for Vestre Landsret i en privat retssag, hvor der var gengivet en række vidneudsagn om arbejdsforholdene på mandens arbejdsplads.