U-12-04
Resume
Ankestyrelsen fandt, at et ulykkestilfælde, der indtraf under deltagelse i en seniorweek-end arrangeret af arbejdsgiveren, ikke skyldtes arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregik. Ankestyrelsen lagde bl.a. vægt på, at hændelsen ikke skete un...
Lovgrundlag
- Lov om sikring mod følger af arbejdsskade - lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 - § 9
Sagsfremstilling
En bankassistent deltog i en seniorweek-end arrangeret og betalt af arbejdsgiveren. Ifølge arbejdsgiveren var formålet at informere ældre medarbejdere om fratrædelsesordninger, regler om arv, begunstigelse og testamenter, seniorplan, herunder offentlige ydelser samt om den mentale forberedelse, omstilling og tilvænning til pensionisttilværelsen. Tre af instruktørerne var ansat hos arbejdsgiveren. Efter 1. kursusdag var der socialt samvær med middag og dans. Under dans faldt hans dansepartner pludseligt og uventet, og han blev revet med i faldet. Han fik herved et træk i højre arm samt slog venstre hofte.
Arbejdsskadestyrelsen traf afgørelse om, at der ikke var tale om en arbejdsulykke, som var omfattet af arbejdsskadelovgivningen.
Arbejdsskadestyrelsen vurderede, at ulykkestilfældet ikke var sket under hans arbejde, men i fritiden. Arbejdsskadestyrelsen lagde vægt på, at ulykken ikke skete under hans almindelige arbejde for banken som inkassoassistent, men mens han var på kursus. Kursets formål var at oplyse om pensionsforhold generelt. Det var desuden frivilligt om man ønskede at deltage, og man blev inviteret sammen med ægtefælle/samlever. Det forhold at banken betalte ophold og transport ændrede ikke det forhold at der var tale om en ulykke i fritiden.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om ulykkestilfældet skyldtes arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregik.
Afgørelse
Nøgleord
Relaterede afgørelser
Original principafgørelse:
Ankestyrelsens principafgørelse U-12-04 på retsinformation.dk →