Regelrytter.dkAI superkræfter
Regelrytter›Principafgørelser›U-11-07

U-11-07

PrincipafgørelseArbejdsskadeloven2007
Ankestyrelsen
Afgørelse fra Ankestyrelsen

Officiel principafgørelse

Se original

Ankestyrelsen har behandlet en række sager om anerkendelse af sygdomme i skulder, arm og hånd hos tekniske tegnere mv., der havde haft arbejde med udstrakt anvendelse af mus. Skaderne var anmeldt som tennisalbue, skulderlidelse, karpaltunnelsyndrom, ...

Sag nr. 5 Ankestyrelsen tiltrådte Arbejdsskadestyrelsens afslag på anerkendelse af karpaltunnelsyndrom som erhvervssygdom efter fortegnelsens gruppe E punkt 12 og punkt 5. Ankestyrelsen fandt, at arbejdet ikke havde været kraftbetonet og håndledsbelastende, jf. Gruppe E punkt 12. Der havde endvidere ikke været tale om arbejde med vibrerende værktøj, jf. Gruppe E punkt 5. Ankestyrelsen fandt heller ikke, at der kunne ske anerkendelse udenfor fortegnelsen, jf. § 10, stk. 1, nr. 2, 1. og 2. led. Der var ikke ny medicinsk dokumentation for en sammenhæng mellem mandens type arbejde med mus og tastatur og udvikling af karpaltunnelsyndrom. Ankestyrelsen vurderede, at mandens arbejde med computermus ikke havde været så belastende og særligt, at det efter en konkret vurdering med overvejende sandsynlighed havde forårsaget et højresidig karpaltunnelsyndrom.

Lovhenvisninger

Lov om sikring mod følger af arbejdsskade - lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 - § 9, nr. 4, § 9, § 10, stk. 1, nr. 1, § 10, stk. 1, nr. 2 og § 10, stk. 3

Sagsfremstilling 1:

Sag nr.1

Sagen vedrørte anerkendelse af nakke-skuldersmerter hos en kvindelig typotekniker på 49 år. Hun var fra 1975-2002 ansat på et trykkeri og havde i mange år arbejdet med opgaver, som indebar udstrakt anvendelse af 3-knaps mus, og som tillige var meget præcisionskrævende. Kvinden havde meget overarbejde på grund af korte deadlines. Virksomheden fik først omkring 1994 bedre ergonomiske forhold med indstillelige borde og stole.

Om helbredsforholdene var det oplyst, at hun siden 1990'erne havde haft gener fra højre arm og omkring højre skulder. Hun havde fået behandlinger hos fysioterapeut i kombination med smertestillende medicin. I oktober 2000 skete der en forværring af tilstanden. Ved lægelig udredning fandtes nakkemyoser/skuldersmerter og kronisk spændingshovedpine.

Arbejdsskadestyrelsen havde afvist anerkendelse af nakke-skuldersmerter som erhvervssygdom efter lovens § 9, nr. 4, jf. § 10 stk. 1, nr. 1 sammenholdt med § 2, bilag 1 gruppe E punkt 7. Arbejdsskadestyrelsen lagde vægt på, at lidelsen og den arbejdsmæssige udsættelse ikke havde et omfang, der kunne begrunde en anerkendelse efter Erhvervssygdomsfortegnelsens gruppe E punkt 7. Herudover lagde Arbejdsskadestyrelsen vægt på Erhvervssygdomsudvalgets indstilling om afvisning i sagen, jf. § 10, stk. 1, nr. 2, 1. og 2. led.

Kvindens forbund anførte i anken, at arbejdet havde haft en så belastende og særlig karakter, at lidelsen burde anerkendes grundet arbejdets særlige art. Forbundet henviste til, at der havde været tale om præcisionsarbejde med 10-20 timers ugentligt overarbejde.

Emneord
ArbejdsskadeSygdomme i bevægeapparatetErhvervssygdomCadArbejde med musComputerarbejde

Relaterede afgørelser

U-11-98
Efter arbejdsskadeforsikringsloven kan et ulykkestilfælde kun anerkendes, såfremt det skyldes arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregår. Skader sket i fritiden er ikke dækket af loven. Problemet med afgrænsning mellem arbejde og fritid viser...
89-11
En selvstændig praktiserende læge, der ikke havde tegnet særskilt arbejdsskadeforsikring, var ikke omfattet af arbejdsskadesikringsloven i forbindelse med sit arbejde som vagtlæge. Ankestyrelsen lagde vægt på, at funktionen som vagtlæge er et led i a...
45-10
En familieplejer er omfattet af lovens personkreds. Ankestyrelsen har lagt vægt på, at kommunen aflønner familieplejeren med A-indkomst, og at der bliver optjent feriepenge, hvilket er kendetegnende ved et tjenesteforhold. Ankestyrelsen har videre la...