U-11-06

Lov om arbejdsskadesikring - lov nr. 422 af 10. juni 2003 - § 5, § 7 og § 16

Sagsfremstilling 1:

Sag nr. 1.

Tilskadekomne anmeldte den 28. juni 2005 blandt andet kroniske lænderygsmerter og begyndende slidgigt i højre knæ.

Tilskadekomne (65 år) havde gennem 23 år arbejdet som bro-/fliselægger ved en kommune indtil han gik på efterløn i 2000. Arbejdet bestod i alle 23 år i anlæg af fortove, kantsten, kløversten med videre. Typisk blev der først afrettet og trukket af sand, hvilket foregik i knæliggende stilling. Herefter transporterede man manuelt fliserne direkte derhen, hvor de skulle lægges. Fliserne vejede fra 60-100 kilo stykket, og han håndterede skønsmæssigt 6-10 tons dagligt. Når der skulle lægges kløversten eller andre former for belægning, foregik det i knæliggende stilling. Han fik hen i ansættelsen udleveret arbejdstøj med knæbeskyttere. Arbejdsgiver oplyste overfor Ankestyrelsen, at tilskadekomnes knæliggende og/eller hugsiddende arbejde ikke var mere end gennemsnitligt 2 timer dagligt.

Af ATP-oplysninger fremgik, at han i perioden fra 1978 til 1995 arbejdede svarende til mellem 4,8 -7,7 måned om året, og fra 1996 til 2000 arbejdede svarende til mellem 7,9-10,5 måned om året.

Knægenerne havde været gradvist tiltagende i de sidste 5-6 år.

Arbejdsskadestyrelsen afviste at anerkende knæsygdommen, fordi den ikke opfyldte kravene for anerkendelse efter fortegnelsens gruppe D. 1. Arbejdsskadestyrelsen lagde vægt på, at han havde arbejdet som brolægger i 23 år, men at det ikke var en væsentlig del af arbejdstiden, som var foregået i knæ og/eller hugsiddende stilling. Der var således ikke årsagssammenhæng mellem slidgigt i højre knæ og arbejdet. Arbejdsskadestyrelsen fandt ikke grundlag for at forlægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget.